Hobro hentede point i sæsonpræmieren
Sæsonpræmieren for Hobro IK blev søndag eftermiddag spillet på udebane mod Hillerød. Der var ny ansigter i truppen, hvor der var fire mulige debutanter.
Første situation, hvor Hobro IK var tæt på, var efter godt 13 minutter spil på et hjørnespark. Direkte fra hjørnesparket var bolden tæt på at sejle i mål, men fortsatte igennem feltet og forbi alle mand.
Kort efter tilspillede Hobro IK sig endnu en stor chance. Et fantastisk opspil i venstresiden ender med et indlæg, der dog bliver for langt. De gulklædte får samlet op og får igen sat et godt angreb sammen. Til sidst ender bolden for fødderne af Frederik Christensen, der sikkert sender bolden i nettet.
Efter målet fik Hillerød lidt bedre fat, hvilket resulterede i et par chancer. Den største tilfaldt Marco Bruhn, der blev sendt afsted i dybden. Heldigvis var Andreas Søndergaard på plads i målet og reddede flot.
Hobro IK lurede på omstillingerne i denne periode, hvilket der kom farlige situationer ud af. Især Jesper Cornelius truede med sin fart. Dette kom der en 1 mod 1 situation ud af, hvor angriberen til sidst kommer til afslutning, Desværre går afslutningen tæt forbi mål.
Få minutter senere og mere Hobro IK. Denne gang spiller Hobro-mandskabet sig flot ud af et Hillerød pres og Mathias Kristensen driver bolden frem. Ingen går til ham og da han når feltkanten sender han et yderst kvalificeret skud afsted, men igen lige forbi fjerneste opstander.
Hillerød kom tilbage i kampen efter et frispark fra 25 meter. Frisparket blev rettet af en muren og sejlede i hjørnet uden chance for Andreas Søndergaard i målet.
Pause.
Umiddelbart inde i 2. halvleg kom Hobro IK frem til en stor chance. Frederik Mortensen sender en god bolden i dybden til Jesper Cornelius, der spiller Oliver Overgaard fri til afslutning, men igen går afslutningen tæt forbi.
Hillerød ville også være med og efter fem minutters pause fik hjemmeholdet afsluttet, men Andreas Søndergaard i målet hiver en klasse redning frem og redder bolden ud til hjørnespark.
Varmen gjorde det svært for spillerne at yde på 100 % hele kampen igennem og det var derfor småt med chancer i 2. halvleg. I slutningen af kampen kom Theo Ekié Hansen ind til sin debut.
Umiddelbart efter er Theo Ekié involveret i en scoring til Hobro IK. Jonas Sneftrup fører bolden frem i venstresiden og sender bolden ind foran mål, hvor Theo Ekié får presset Gregers Arndal-Lauritzen til at sparke bolden i eget net.
Kampen blev helt åben efter føringsmålet og umiddelbart efter kommer Hillerød igennem efter en forsvarsfejl, men Andreas Søndergaard disker endnu en gang op med en fremragende redning og afværger igen situationen.
Herefter var det så udeholdet til at få en kæmpe chance. Frederik Christensen får serveret bolden og får afsluttet. Adrian Kappenberger får reddet i første omgang, men bolden falder ud til Frederik Christensen, der får afsluttet igen. På en helt vanvittig måde får en Hillerødspiller reddet bolden på stregen og sendt den ud til hjørnespark.
Der var endnu en debutant, der kom på banen da Oliver Dorph kom ind sidst i kampen.
I overtiden får Hillerød udligningen i kassen, da en ripost falder ud i feltet og selvmålsskytten Gregers Arndal-Lauritzen får sparket bolden i nettet til kampens slutresultat.
Kampfakta:
Hillerød 2 – 2 Hobro IK (1-1)
Mål:
Hillerød 0 – 1 Hobro IK, Frederik Christensen (14. min.)
Hillerød 1 – 1 Hobro IK, Adrian Justinussen (43. min.)
Hillerød 1 – 2 Hobro IK, Selvmål (83. min.)
Hillerød 2 – 2 Hobro IK, Gregers Arndal-Lauritzen (90+2. min.)
Hobro IK-opstilling:
Andreas Søndergaard
Frederik Dietz – Jesper Bøge – Emil Søgaard
Oliver Klitten – Mathias Kristensen – Oliver Overgaard – Frederik Mortensen – Lukas Klitten
Frederik Christensen – Jesper Cornelius
Udskiftninger:
Ud: Jesper Cornelius – Ind: Jonas Sneftrup (61. min.)
Ud: Oliver Overgaard – Ind: Christian Hørby (61. min.)
Ud: Frederik Mortensen – Ind: Theo Ekié (80. min.)
Ud: Jesper Bøge – Ind: Marius Jacobsen (80. min.)
Ud: Oliver Klitten – Ind: Oliver Dorph (87. min.)
Ubenyttede spillere:
Joachim Andersen, Oscar Meedom, Max Nielsen, Mikkel Boye.
Advarsel:
Marco Bruhn, Hillerød (76. min.)
Solomon Opoku, Hillerød (
Gregers Arndal Lauritzen, Hillerød (94. min.)
Theo Ekié Hansen, Hobro IK (96. min.)
Dommer:
Svend Funder