ForsideMariagerfjordRøde Kors åbner 20 nye fællesskabshuse over hele landet

Røde Kors åbner 20 nye fællesskabshuse over hele landet

- Annonce -

Røde Kors åbner 20 nye fællesskabshuse over hele landet

Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond på 15 millioner kroner vil Røde Kors i løbet af de næste tre år åbne 20 nye huse, der skal danne ramme for fællesskab og medmenneskelighed.

Husene bliver et sted man kan gå hen, når man har brug for hjælp og støtte i livets store og små kriser. Et åndehul i hverdagen, hvor man kan mødes over en kop kaffe. Og et sted, der kan føre til bedre trivsel og mindre ensomhed i lokalsamfundet.

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter de 20 nye fællesskabshuse for at styrke rammerne for fællesskaber mellem mennesker, bekæmpe ensomhed og i sidste ende øge det enkelte menneskes muligheder for at hjælpe sig selv.

”Vi er meget begejstrede for, at vi kan slå dørene op til nye fællesskaber over hele landet i de kommende år. Det kommer til at betyde, at vi kan invitere endnu flere mennesker med ind i vores fællesskaber, og at vi kan medvirke til at styrke sammenhold og medmenneskelighed. Det er særligt vigtigt i en tid, hvor fællesskabet er under pres og ensomhed og mistrivsel desværre er stigende,” siger Generalsekretær for Røde Kors i Danmark, Anders Ladekarl.

Møde på tværs af generationer
Enkelte Røde Kors afdelinger har allerede gjort sig erfaringer og ved, at et hyggeligt mødested kan gøre en verden til forskel for det lokale fællesskab. Sådan opleves det f.eks. i Dronninglund i Nordjylland, hvor lokaler på Hovedgaden med Røde Kors’ frivillige ildsjæle har givet mulighed for nyt sammenhold i byen – også på tværs af generationer. Her mødes studerende, der mangler et sted at lave deres gruppearbejde med den ældre mand, der mangler nogen at tale med. Her er skabt et sted, hvor folk hænger ud og hvor der tages godt imod alle, der kigger forbi.

Drives af lokale frivillige
Det er endnu ikke fastlagt, hvor i landet og i hvilke byer de nye fællesskabshuse skal placeres. Men de skal alle have en central beliggenhed, så lokale borgere let kan finde derhen. De skal være drevet og ledet af lokale frivillige, og alle mennesker skal føle sig velkomne, når de træder ind i husene.

Tanken er også, at det fællesskab, der vil opstå i de nye huse, kan tiltrække både flere unge frivillige og skabe et større engagement i byen, samt styrke samarbejdet med kommune, andre lokale organisationer og borgergrupper. 

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler