Af Knud Erik Thomsen
Mindeord om Jørgen Otte
Musiker og typograf Jørgen Otte er ikke blandt os mere.
Han døde på plejehjemmet Bernadottegaarden mandag den 28. oktober 2024 – nøjagtigt på månedsdagen efter sin 91 års fødselsdag.
Jørgen Ottes liv var hele vejen omgærdet af musik.
Han udviste tidligt et udpræget talent, evne og øre for musikken, og han var vel ikke mere end fem år, da hans forældre forærede ham den første trompet, hvorpå faderen lærte ham at spille små, enkle melodier.
Allerede en halv snes år efter Hadsund Skole-Orkesters start, sad Jørgen Otte som medlem og spillede på sin trompet. Han begyndte at modtage privatundervisning på trompet hos musiker Møller og saxofonundervisning hos murer Richard Jensen.
Et af de mange orkestersammenhænge, han som ganske ung deltog i, var Hadsund Privatorkester, som talte flere af datidens ’store’ musikere. Her spillede Jørgen Otte fagot, og på samme tid spillede hans far kontrabas.
Endnu som ganske ung startede Jørgen Otte sammen med bl.a. Erik ”Knob” Jensen det legendariske danseorkester Dixie Band. Orkestret var i en lang årrække kendt som fast sommerorkester på dansestedet Skovpavillonen i Hadsund, og rundt om på områdets kroer og hoteller var det et tilløbsstykke, når Dixie Band spillede op til dans. Danseorkestret var efterspurgt og tournerede rundt på spillesteder i hele Nordjylland.
Første gang, jeg mødte Jørgen Otte, var i 1961. Det var som 12-årig orkesterdreng i Hadsund Skole-Orkester, hvor den 28-årige Jørgen Otte overtog taktstokken efter Niels Heyn.
Jørgen Otte lagde grunden til et nyt og mere ’moderne’ repertoire, hvori tidens numre som My Fair Lady, Sommer I Tyrol og Show Boat blandt andet indgik.
I hans 34 år som orkesterleder formåede han at skabe et orkester, der i perioder talte langt over 50 medlemmer. Jeg mindes ham som en dirigent, hvor der ikke manglede ros på rette sted, men hvor han samtidig krævede en indsats af orkestermedlemmerne. Han tvivlede aldrig på vejen til, hvordan et musiknummer skulle ende med at fremstå. Når Jørgen Otte dirigerede orkestret, var det med myndighed, ynde og beslutsomhed, og personligt hælder jeg til, at han nok er den mest elegante dirigent i orkestrets historie.
I 1977 lagde han sammen med HC Menne Nielsen og andre musikglade personer grunden til Hadsunds lokale bigbandorkester, som fik navnet ”BigBanden”. Her var han en passioneret leder og dirigent i over 40 år. Selv i sin høje alder trakterede han saxofonen på virtuos vis, og han havde samtidig overskuddet til at høre, når vi andre spillede forkert.
For et par år siden måtte han af helbredsmæssige årsager lægge saxofonen til side og stoppe i BigBanden. Det gjorde ham ondt, og han troede i lang tid på, at han kunne vende tilbage.
Når Jørgen Otte ikke spillede musik, arbejdede han som typograf på Hadsund Folkeblad, hvor han opnåede at holde 50 års jubilæum. Han var en eminent dygtig typograf. Han havde en udpræget god formsans, som kendetegnede det typografiske arbejde, der kom fra hans hånd. Selv i sin sene alder brugte han sin computer til sirligt at fremstille kort til familie, naboer og venners mærkedage.
Jørgen Otte var, i kraft af sit store musikalske engagement, et kendt menneske i vores by. Han blev da også i 1992 af Hadsunds borgere valgt som ’Årets Borger’ i forbindelse med årets Brofest.
Tænk, hvilket privilegium det har været for os, der igennem årene fik lov til at spille med i et eller flere af hans mange orkestre: Hadsund Skole-Orkester, Dixie Band, Fugleskydningsorkestret, Morgenblæserne, BigBanden, ’Søren, Jesper og Jørgen’ – måske har jeg glemt et par stykker … Så megen god musik. Så mange fantastiske oplevelser.
Jørgen Otte og hans kone, Jytta, fik to børn, Kirsten og Jens, som de var umådeligt stolte af. Dertil kunne de glædes over fire børnebørn og sågar oldebørn.
Et langt og oplevelsesrigt liv sluttede forleden, og der kommer ikke til at lyde flere toner fra Jørgen Otte.
Tak for musikken, Jørgen – og for alt det andet!
Æret være Jørgen Ottes minde.
