ForsideArdenLuciaoptog - flere steder blev der sunget og tændt lys i Mariagerfjord

Luciaoptog – flere steder blev der sunget og tændt lys i Mariagerfjord

- Annonce -

Luciaoptog – flere steder blev der sunget og tændt lys i Mariagerfjord

Det er luciadag, og traditionen tro fyldtes plejehjem, skoler, børnehaver, kirker og alverdens andre steder landet over med Luciaoptog.

I Mariagerfjord var der blandt andet Luciaoptog på:

Kammas Børneunivers på Solgården i Arden

8 drenge og piger fra 6.-7. kl. på Kammas Børneunivers i Astrup var i eftermiddag taget til Solgården i Arden hvor de gik Luciaoptog – til stor glæde for publikum.

Kammas Børneunivers sang og gik Luciaoptog på Solgården i Arden. Foto: Privat

Mariagerfjord Gymnasium

Tirsdag morgen blev Mariagerfjord gymnasiets mørke og kolde gange oplyst af det smukkeste Luciaoptog. Det var musikelever fra 1.m, 2.m og 3.m, der overraskede med sang, levende lys og pebernødder til alle klasser. Lyt til den smukke sang her: https://www.facebook.com/mfgymnasium/videos/695301161942336/

Hadsund Skole

På Hadsund Skole var det 60 dygtige, modige og koncentrerede elever fra 1.-.3.klasse der i dag gik Luciaoptog på skolen.

Foto: Hadsund Skole

Biecentret Mariagerfjord

Biecentret Mariagerfjord havde søndag d. 11. december besøg af KFUM-spejderne som leverede et smukt Luciaoptog.

Foto: Biecentret Mariagerfjord

Du kan nå det endnu

Nåede du ikke Luciaoptog i dag – er der i morgen aften mulighed i Arden Kirke. Læs mere her: Julekoncert i Arden med luciaoptog

Men har du helt styr på, hvorfor vi den 13. december går optog og fejrer Lucia?

Luciadag startede som en fest for den katolske helgen Santa Lucia. Hendes navn betyder lys.

Ifølge helgenhistorien var Lucia en ung kristen kvinde, der levede tilbage i 300-tallet i byen Syrakus på Sicilien. Lucia var kristen i stedet for at følge den romerske religion på et tidspunkt, hvor det var forbudt at være kristen. Det skriver Folkekirken.dk.

Lucia sneg sig ud i natten for at dele mad ud til de fattige, og på hovedet bar hun en krans med lys, så hun kunne se, samtidigt med hun brugte sine hænder.

Myten fortæller, at hun blev henrettet for sin tro den 13. december.

Kom fra Sverige

Danskerne holdt op med at fejre Luciadag efter reformationen. Men hvor traditionen forsvandt i Danmark, faldt hendes helgendag i den gamle kalender sammen med årets korteste dag, og de fortsatte med at fejre dagen i Sverige.

Siden 1920 har de gået luciaoptog i Sverige, og skikken bredte sig igen til Danmark efter besættelsestiden. Det første optog foregik i Scala i København i 1944.

Sidenhen er optaget blevet en nærmest obligatorisk tradition her i landet.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler