Sæsonstart i Veddum IF – Standerhejsning, suppe og sammenhold
Lørdag den 1. februar slår Veddum IF dørene op til en ny sæson. Der lægges ud med standerhejsning kl. 13.00. Både nuværende og nye spillere er velkomne. Efterfølgende serveres der suppe i klubhuset.
Klubben stiller i år med et herrehold i serie 4 samt et oldboyshold. På damesiden har klubben et hold i serie 1.
Kl. 15.00 afholdes generalforsamling med kaffe og kage. Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være bestyrelsen i hænde senest fredag den 24. januar og kan sendes til bestyrelse@veddumif.dk.
Dameholdet har i løbet af vinteren haft et hold tilmeldt indendørsturneringen. Her lykkedes det at vinde puljen, hvilket sikrede kvalifikation til regionsmesterskabet, der afholdes i Asaa lørdag den 18. januar. Holdets første kamp spilles kl. 10.12.
I weekenden den 21.-23. februar drager klubben på træningslejr i Øster Hurup. Her bliver der både fokus på det fysiske og det sociale.