ForsideMariagerI Spentrup giver 2 + 2 = 5 Lokale Sparekassen Kronjylland er...

I Spentrup giver 2 + 2 = 5 Lokale Sparekassen Kronjylland er også de næste tre år hovedsponsor for Spentrup IF

- Annonce -

I Spentrup giver 2 + 2 = 5 Lokale Sparekassen Kronjylland er også de næste tre år hovedsponsor for Spentrup IF

Solidt makkerskab fortsætter: Lokale Sparekassen Kronjylland er også de næste tre år hovedsponsor for Spentrup IF

”Når vi står sammen i Spentrup, kan vi utroligt meget. Det har vi bevist de seneste år, bl.a. med etableringen af Spentrup Idræts- og Kulturhus (SPIK), og den udvikling fortsætter vi med de kommende år”, sådan lyder det fra Ivan Kondrup, der er formand i SIF.

Han er begejstret over, at SIF fortsætter samarbejdet med hovedsponsor Sparekassen Kronjylland:

”SIF har arbejdet tæt sammen med den lokale afdeling af Sparekassen Kronjylland i mange år, så vi er utroligt glade for deres trofaste støtte, opbakning og sparring. Vi ved, hvor vi har hinanden, og brænder begge for Spentrup – dét gør os stærke sammen”, fortæller Ivan Kondrup og uddyber, at Sparekassen spiller en væsentlig rolle både på de store linjer, men også i hverdagen i både SIF og SPIK:

”Sparekassen Kronjylland tager del i vores tiltag og er med til at udvikle dem. De spiller en betydelig rolle i meget af det, der sker for SIF og i vores lokalområde. Også de små ting, som Sparekassen gør i hverdagen i SIF, gør en mærkbar forskel. For eksempel at komme forbi og give øl til fodboldkamp på stadion og at være synlige i hallen. De bakker op om fællesskabet og livet i Spentrup – i både det store og det små.”.

SIF er lige nu inde i en spændende udvikling og har blandt andet i samarbejde med SPIK ansat en foreningsudvikler på fuld tid, der skal bidrage til, at hallen bliver brugt endnu mere og af endnu flere. Dermed skal det store potentiale i idræts- og kulturhuset udnyttes fuldt ud. 

En superkraft

”I Sparekassen Kronjylland brænder vi for at være med til at gøre en forskel for både SIF og SPIK. De to institutioner udgør nemlig tilsammen en superkraft, som vi skal værne om, og som gør vores lokalområde til noget helt særligt. Den puster liv og energi i Spentrup og omegn og skaber et sted at mødes – for unge som gamle. Når både borgere og vi lokale erhvervsdrivende bakker om denne superkraft, så er det, at 2 + 2 giver 5”, lyder det fra Jacob Tange, der er afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland i Spentrup.

Han uddyber:
”Det handler om fællesskab og om at samarbejde, så kan vi simpelthen udrette noget ud over det sædvanlige i Spentrup. Det er SPIK allerede et tydeligt bevis på”, forklarer Jacob Tange.

Han minder om, at nu gælder det om, at alle udnytter byens, hallens og idrætsforeningens muligheder på bedste vis:

”Som hovedsponsor afleverer vi aldrig blot en pose penge. Vi har forpligtet os til at være aktivt til stede og bidrage til den fælles succes. Som lokal sparekasse falder det os heldigvis helt naturligt at engagere os. Det, glæder vi os over med forlængelsen af vores sponsoraftale at fortsætte med, slutter afdelingsdirektøren.

- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler