AF Pia Buus Pinstrup 1. næstformand i Region Nordjylland, Det Konservative Folkeparti
Ligestilling af psykiatri og somatik – En vigtig, men svær opgave
Med den nye politiske aftale om ligestilling og integration af psykiatri og somatik er der taget et vigtigt skridt i retning af et mere sammenhængende sundhedsvæsen.
Det er helt nødvendigt, at patienter med psykisk sygdom bliver mødt med samme prioritet og kvalitet som patienter med somatiske lidelser. Ingen skal opleve, at deres psykiske sygdom gør dem til patienter på anden klasse.
Men lad os være ærlige: Det er lettere sagt end gjort.
Fra mit arbejde i regionen ved jeg, at selv med de bedste intentioner kan organisatoriske ændringer blive en tung og bureaukratisk proces.
Vi har før set gode politiske visioner, der i praksis er strandet i nye lag af ledelse og administration, mens frontpersonalet stadig mangler ressourcer.
Derfor er det helt afgørende, at denne reform ikke bare bliver en skrivebordsøvelse, men at den reelt betyder bedre behandling for patienterne.
For mig som konservativ er det vigtigt, at vi ikke bare skubber rundt på organisationsdiagrammerne, men at vi sikrer bedre behandling til de patienter, der har brug for det.
Ligestilling af psykiatri og somatik handler ikke kun om, hvem der refererer til hvem i ledelsessystemet – det handler om, at den psykisk syge med en brækket arm får samme hurtige og kvalificerede behandling som alle andre.
Det handler om, at vi stopper med at se psykiatrien som en isoleret ø i sundhedsvæsenet, og i stedet sikrer, at den er en integreret del af det hele.
En stor udfordring bliver at skaffe de nødvendige ressourcer. Vi ved, at der allerede mangler psykiatere, sygeplejersker og social- og sundhedsmedarbejdere i psykiatrien. Hvis vi skal løfte psykiatrien til at være på niveau med den somatiske behandling, skal vi også sikre, at medarbejderne har ordentlige arbejdsforhold – og at vi kan rekruttere og fastholde dem.
Det er en kamp, jeg vil fortsætte med at tage i regionen.
Derfor er mit budskab klart: Reformen er vigtig, men den må ikke ende som en skrivebordsøvelse. Vi skal have konkrete løsninger, der gør en reel forskel for patienterne.
Og vi skal sikre, at det ikke blot bliver en omstrukturering af ledelseslagene, men et reelt løft for psykiatrien – med de nødvendige ressourcer til at understøtte det.
For ligestilling af psykiatri og somatik er ikke bare en flot politisk overskrift. Det skal være virkelighed for patienterne.
Jeg kan kun give dig ret. Psykiatrien er et kompliceret og tungt område. Mange psykisk syge bliver kostet rundt i systemet. Personer med lettere psykisk sygdom bliver let efterladt på perronen. Her følger kommunen ikke op på problemerne og sørger for støttekontaktperson til den pågældende patient i hjemmet. Det resulterer desværre tit, at den pågældendes tilstand forværres og har man psykiske problemer kommer man let ind på et forkert spor og i forkert selskab, fordi man er sårbar. Det har jeg desværre set eksempler på,. Er den pågældende ikke korrekt medicineret er den lette vej til misbrug banet. Det kender jeg desværre også eksempler på. Fordi man har psykiske problemer kan man naturligvis også få somaliske sygdomme. Så skal de ikke bag i køen fordi systemet tænker det er noget vedkommende bilder sig ind. Hvor svært og tungt det psykiatriske system er, har vi desværre set i Anders Aggers udsendelser. Det kan være svært at behandle psykisk sygdom fordi det er komplekst. Det er ikke nok at helbrede, man skal også finde ned til årsagen, ellers er det skruen uden ende. Det koster penge. Men pengene skal ikke bare bruges – de skal bruges rigtigt.