Julemarked udløser krav: Øster Holmgaard skal have flugtvejstrappe
Anmodning om midler til etablering af flugtvejstrappe på Øster Holmgaard er på dagsordenen når Udvalget for Sundhed og Omsorg i Mariagerfjord Kommune holder møde den 1. december 2025.
For at sikre, at hovedbygningen på Tobberupvej 8, 9500 Hobro lever op til reglerne for brandsikkerhed, er det nødvendigt at etablere en flugtsvejstrappe fra bygningens første sal. Denne opdatering anmodes der her om anlægsmidler til.
Indstilling
Direktør for Social, Sundhed og Omsorg indstiller til Økonomiudvalget: At anmodningen om en anlægsbevilling på 392.000 kr. til etableringen af en flugtvejstrappe på Øster Holmgaard godkendes.
Sagsfremstilling
I forbindelse med Øster Holmgaards ansøgning om godkendelse af julemarked bliver vi af konsulent fra F1 Arkitekter (certificeret brandrådgiver) gjort bekendt med, at da stuehuset anvendes til cafe med gæster, er stuehusets oprindelige brandsikkerhedsniveau ikke tilstrækkeligt. Øster Holmgaard er et beskyttet beskæftigelsestilbud.
Det nuværende stuehus har anvendelseskategori ”bolig” og ønskes ændret til anvendelseskategori ”forsamlingslokale” i stueplan og ”kontorbygninger” i tagetagen. Det gøres for, at bygningen fremadrettet kan bruges til cafe i stueplan og kontor i tagetagen. Anvendelsesændringen kræver udover en lovliggørende byggetilladelse også fysiske ændringer af de brandtekniske forhold – byggetilladelse til lovliggørelse er indsendt. Det indebærer etablering af ny flugtvej fra tagetagen, bestående af repos og trappe til terræn. Det er denne ændring, der her anmodes om midler til.
Af bilag 2 fremgår en tegning i 3D af flugtvejstrappen.
Økonomi
Det samlede overslag for etableringen af flugtsvejstrappen anslås at være 392.000 kroner inklusiv rådgivning, brandgodkendelse og udbud. Budgettet fremgår af bilag 1: Anlægsbudget for etablering af flugtvejstrappe.
Bilag
Bilag 1- Anlægsbudget for etablering af flugtvejstrappe
Bilag 2 – 3D tegning af flugtvejstrappe





