ForsideHobro3. december i Hobro – Natten ved Fyrkat

3. december i Hobro – Natten ved Fyrkat

- Annonce -

3. december i Hobro – Natten ved Fyrkat

Klokken nærmede sig midnat, og Hobro lå stille under et tæppe af sne. Månen kastede et koldt skær over Fyrkat, hvor de gamle volde tegnede mørke silhuetter mod himlen. Jeppe og Jens listede frem med hænderne dybt i lommerne, mens frosten bed i kinderne. Der var noget næsten magisk ved stilheden – kun sneens knirken under støvlerne brød den.

“Dér!” hviskede Jens og pegede mod en jordbunke. Noget glimtede svagt i måneskæret. De kastede sig på knæ og begyndte at grave med bare hænder. Fingrene blev stive af kulde, men snart lå den der: en tung stenplade, dækket af rimfrost, med runer ridset ind i overfladen.

“Kan du læse det?” spurgte Jeppe med en stemme, der dirrede af spænding.
“Som om! – Jeg kan knap nok læse sms’er fra min mor,” mumlede Jens og tørrede sne af stenen. ”Var det ikke dig, der havde oldtidskundskab i gym? – eller faldt du også i søvn i de timer…?”
”Du er så sjov, bette Jens! Der er sgu da ikke noget fag, hvor man lærer om fucking runer!”
”Slap af mand!… Det er ….”

Pludselig lød en dyb stemme bag dem: “Hvem vover at vække Fyrkats ånd?”

De stivnede! En mærkelig skikkelse trådte frem fra mørket – høj, med kappe og hjelm, som taget ud af en saga. Måneskinnet glimtede i metal. Jeppe sank en klump. – og én mere..
“ Er det fucking Thor?” hviskede han.
“Eller en eller anden tosse fra efterskolen,” mumlede Jens.

”Han er sgu da kæmpe voksen, Jens – Det er ikke et almindeligt menneske det dér, det er 100!!”

Skikkelsen løftede hånden mod stenen.
“Runerne taler… og I skal lytte.”

LÆS NÆSTE AFSNIT: 4. december i Hobro – Runernes hemmelighed

Har du ikke fulgt julekalenderen siden 1. december på Mariagerfjordposten.dk, kan du starte helt forfra på historien lige her: 1. december – Sne over Store Torv

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler