ForsideHobroFrivilligcenter Mariagerfjord ansætter ny leder

Frivilligcenter Mariagerfjord ansætter ny leder

- Annonce -

Frivilligcenter Mariagerfjord ansætter ny leder

Frivilligcenter Mariagerfjord har ansat Karen Marie Krogh Pedersen som ny leder med tiltrædelse 1. juni 2026. I stillingen skal hun blandt andet arbejde med at understøtte foreninger, frivillighed og udviklingen af nye initiativer på tværs af Mariagerfjord Kommune.

Karen Marie Krogh Pedersen kommer med en faglig baggrund inden for idræt og sundhed samt erfaring med foreningsudvikling, projektledelse og fundraising. Tidligere har hun været ansat i Træningshuset i Asferg/Purhus IF, Julemærkehjemmet i Hobro og Holstebro Kommune.

Med erfaring fra både foreningslivet og den kommunale verden skal hun være med til at styrke samarbejdet mellem kommune, foreninger og lokale aktører samt bidrage til udviklingen af aktiviteter og projekter i hele kommunen.

“Jeg ser meget frem til at være med til at understøtte foreningerne i Mariagerfjord Kommune og bidrage til at sætte nye initiativer og projekter i gang, der kan styrke frivillighed, foreningsliv og det tværfaglige samarbejde,” siger Karen Marie Krogh Pedersen.

Ifølge Frivilligcenter Mariagerfjord skal ansættelsen blandt andet være med til at styrke dialogen og samarbejdet mellem kommune, foreninger og lokale aktører samt understøtte udviklingen af aktiviteter og projekter, der skaber værdi for borgere i hele kommunen.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler