ForsideHobroDe Gæve Mænd på solrig tur til Danmarks Jernbanemuseum

De Gæve Mænd på solrig tur til Danmarks Jernbanemuseum

- Annonce -

De Gæve Mænd på solrig tur til Danmarks Jernbanemuseum

En flok glade mænd fra fællesskabet De Gæve Mænd havde for nylig en særdeles vellykket udflugt til Danmarks Jernbanemuseum i Odense. Turen var arrangeret af De Gæve Mænd, som er et samarbejde mellem Biecentret Mariagerfjord og Ældre Sagen Hobro.

Dagen begyndte tidligt med afgang fra Hobro klokken 8.00. Undervejs blev der gjort holdt ved Ejer Bavnehøj, hvor deltagerne nød kaffe og rundstykker i det flotte sommervejr. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og temperaturen var allerede fra morgenstunden behageligt høj.

Vel ankommet til Odense blev deltagerne mødt af Danmarks Jernbanemuseums imponerende samling af gamle damplokomotiver, togvogne og jernbanehistoriske effekter. De mange veteranmaskiner gav anledning til livlige samtaler blandt de gæve mænd. Der blev udvekslet minder om tog og rejser fra egen ungdom, ligesom interessen også samlede sig om de endnu ældre lokomotiver og vogne fra en tid, der lå før deres egen.

Der var bred enighed om, at meget har forandret sig gennem årene, og som flere bemærkede med et smil: »Intet i dag er som dengang i de gode gamle dage, hvor alting var lavet af støbejern og kørte stabilt og godt.«

Efter besøget samledes deltagerne til et hyggeligt måltid, inden turen gik hjmead.

På vej hjem kørte vi omkring den genfundne bro med solen stadig skinnende fra en skyfri himmel. Her mødte vi også en dreng og hans bedstemor, der udstillede hans store samling af legetøjsbiler. Det blev til en god snak, for han kunne både navne og årstal på de fleste biler.

Det blev en dag præget af godt kammeratskab, fælles oplevelser og mange gode historier.

De Gæve Mænd fortsætter med at skabe meningsfulde fællesskaber for mænd gennem aktiviteter, udflugter og samvær, hvor der er plads til både minder, grin og nye oplevelser.

Veteranlokomotiver og historiske togvogne vakte stor begejstring blandt deltagerne, der delte minder og historier fra en svunden tid. Foto: Privat
Der var både grin, gode fortællinger og masser af nostalgi, da De Gæve Mænd besøgte Danmarks Jernbanemuseum i Odense. Foto: Privat
De Gæve Mænd nød en dag med veterantog, gode fortællinger og hyggeligt samvær på Danmarks Jernbanemuseum i Odense. Foto: Privat
Sommerudflugten til Danmarks Jernbanemuseum blev endnu et eksempel på, hvordan De Gæve Mænd skaber meningsfulde fællesskaber med plads til oplevelser, venskaber og gode historier. Foto: Privat
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler