Alarm gik i gang hos Skousen i Hobro
Alarmen gik natten til den 27. juni hos Skousen på Søndre Ringvej i Hobro, hvor ukendte personer havde skaffet sig adgang til butikken.
Ifølge Himmerlands Politi blev alarmen aktiveret klokken 03.25 først ved hoveddøren og kort efter inde i forretningen. Der har været personer omkring kasseområdet, og fra butikken er der stjålet en del kontanter.
Politiet hører gerne fra borgere, der har set eller hørt noget usædvanligt i området omkring Søndre Ringvej på tidspunktet for indbruddet.
Har du oplysninger i sagen, kan Himmerlands Politi kontaktes på telefon 114.








