ForsideMariagerfjordNyt job i Mariagerfjord: Juniorklubber i Arden, Hadsund, Hobro, Mariager og Hørby...

Nyt job i Mariagerfjord: Juniorklubber i Arden, Hadsund, Hobro, Mariager og Hørby søger medarbejdere

- Annonce -

Nyt job i Mariagerfjord: Juniorklubber i Arden, Hadsund, Hobro, Mariager og Hørby søger medarbejdere

JOBANNONCE: Vil du gøre en mærkbar forskel for børn og unge i Mariagerfjord Kommune? Brænder du for at skabe trygge, sjove og lærerige rammer i børn og unges fritid? Så er det måske dig, vi søger til et deltidsjob!
Mariagerfjord Ungdomsskole søger engagerede og initiativrige medarbejdere på deltid til flere af vores juniorklubber. Vi søger specifikt medarbejdere til vores juniorklubber i Arden, Hørby, Mariager, Hadsund og Hobro.

Juniorklubber (Målgruppe: 10–12 år)
• Hvor: Arden, Hørby, Mariager, Hadsund og Hobro.
• Arbejdstid: Vagterne ligger på hverdage i tidsrummet ca. kl. 13:30 til 16:30 (lige efter skoletid, og kan derfor variere fra klub til klub). Åbningsdagene varierer også fra klub til klub, hvor de fleste klubber har 2 åbningsdage om ugen. Der vil være mulighed for at blive ansat i flere af vores klubber, hvis dette har interesse.
Sæsonen går fra 1. oktober til 1. april.

Dine arbejdsopgaver i juniorklubberne
• Udvikling og trivsel: Sikre, at alle børn og unge udvikler sig både socialt og personligt i en positiv retning.
• Fællesskab: Sikre, at børnene kan og vil indgå i forpligtende og givende fællesskaber.
• Aktiviteter: Igangsætte og afvikle forskellige aktiviteter og events sammen med børnene.
• Sundhed og trivsel: Sætte nye sundhedsfremmende og spændende tiltag i gang i klubben.

Vi forventer af dig
• At du brænder for at arbejde med børn og unge og måske allerede har erfaring med målgruppen.
• At du er initiativrig, nærværende og har lyst til at gøre en reel forskel.
• At du er en god rollemodel, der møder børnene med både autenticitet, krav og kærlighed.
• At du er vedholdende i dit pædagogiske arbejde og har overskud til også at rumme dem, der bøvler lidt med tilværelsen.
• At du er en udpræget holdspiller, som mestrer samarbejdets kunst.

Vi tilbyder
• Stor mulighed for selv at præge dine arbejdsopgaver og føre dine egne idéer ud i livet.
• Gode og passionerede kolleger, som brænder for det samme som dig.
• Rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt i jobbet.
• Et perfekt og meningsfuldt job til dig der måske har sabbatår, og ønsker at snuse til det pædagogiske område.

Kort om Mariagerfjord Ungdomsskole
I Ungdomsskolen ved vi, at unge er engagerede, virkelystne og aktive. Derfor tilbyder vi et bredt udbud af aktiviteter, så børn og unge i kommunen får alle de udfordringer, de har brug for i trygge rammer. Vi skaber rammerne for, at vores børn og unge kan dyrke deres fritidsinteresser, tilegne sig ny viden, rejse ud i verden og indgå i styrkende netværk. Vores liste af tilbud er lang – vi har noget for alle børn og unge i kommunen, uanset interesser, talenter og ressourcer.


Du kan læse mere om vores mange tilbud på: www.ungmariagerfjord.dk


Ansættelsesvilkår: Deltid i sæsonen

Ansættelse sker efter gældende overenskomst med BUPL.

Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober

Der er ansøgningsfrist til stillingen: 1. september

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER

Dødsfald – Hadsund

- Annonce -

Seneste artikler