ForsideOmegnMidt i Rold Skov: Rold StorKro investerer i fremtiden og styrker indsatsen...

Midt i Rold Skov: Rold StorKro investerer i fremtiden og styrker indsatsen med Svanemærket

- Annonce -

Midt i Rold Skov: Rold StorKro investerer i fremtiden og styrker indsatsen med Svanemærket

Rold StorKro har gennem de seneste år arbejdet med at reducere energiforbrug og ressourceforbrug i driften. For kroen handler det også om at drive virksomheden i samspil med den natur, som hver dag danner rammen om gæsternes oplevelser.

En nøgleperson i arbejdet har været Bente Kirkegaard Pedersen, som har stået i spidsen for processen med at opnå Svanemærket. Til Destination Himmerlands Nytårskur tidligere på året blev kroen certificeret efter en længere gennemgang af drift og installationer.

Der er investeret over 3 millioner kroner i forbedringer af bygninger og tekniske installationer. Solceller er etableret på en værelsesfløj og på køkkenet, en varmepumpe dækker en stor del af opvarmningen, og alle tage er efterisoleret. Derudover er vinduer, radiatorer og belysning løbende udskiftet og opdateret i både værelser og fællesarealer.

Den daglige drift efterlever kravene i Svanemærket, som betyder, at eksempelvis engangsservice er udfaset, affald sorteres, og der anvendes miljøgodkendte rengøringsmidler. Medarbejdere er oplært i procedurerne, og gæster får information om energiforbrug under opholdet.

I køkkenet udgør økologiske råvarer minimum 30 procent, og der arbejdes med leverandører, der lever op til fastlagte miljøkrav inden for blandt andet tryksager, linned og rengøringsartikler.

Arbejdet med Svanemærket begyndte i et samarbejde med Destination Himmerland og Miljømærkning Danmark som en del af projektet Next Step Himmerland, støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

“Det har været vigtigt for os at få styr på de daglige processer og sikre en mere ensartet drift. Bente har haft en central rolle i arbejdet med Svanemærket og i implementeringen af kravene i hverdagen,” lyder det fra Jørgen Pedersen, Rold StorKro.

For kroen, der ligger midt mellem Rold Skovs gamle træer og for foden af Rebild Bakker, indgår Svanemærket nu som en del af de faste rammer for driften og de løbende beslutninger på kroen.

“Målet har og er at skabe nogle varige forbedringer – både for vores gæster, vores medarbejdere og for den natur, vi er en del af. Svanemærket er ikke et mål i sig selv, men en ramme for, hvordan vi driver kroen ansvarligt hver dag,” tilføjer Bente Kirkegaard Pedersen, Rold StorKro.

For gæster betyder det, at drift og indkøb er tilrettelagt efter en række faste krav, som er kontrolleret gennem certificeringen, samtidig med at den gode krooplevelse og nærheden til naturen i Rold Skov og Rebild Bakker er uændret.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler