ForsideArdenJette Dige Rokos præsenterer sin nye roman i Kulturhuset

Jette Dige Rokos præsenterer sin nye roman i Kulturhuset

- Annonce -

Jette Dige Rokos præsenterer sin nye roman i Kulturhuset

Kulturhuset i Arden danner rammen, når den lokale forfatter Jette Dige Rokos torsdag d. 27.august præsenterer sin nye bog  ”Som en havmåge” – fortsættelsen til debutromanen ”Sådan én ræven har skidt”. 

Ved bogreceptionen vil Jette Dige Rokos fortælle om romanen, anledningen til at skrive fortsættelsen, og om selve skriveprocessen. Undervejs læser hun udvalgte passager højt. 

”Som en havmåge” er en selvstændig fortsættelse af Jette Dige Rokos’ populære debutroman ”Sådan en ræven har skidt” fra 2024. I bogen er Edith flyttet tilbage til Nordjylland, hvor hun skal forsøge at stable et liv på benene for sig selv og sine tre børn. I baggrunden har hun en ex-mand, der presser hende, og en familie, som ikke rigtig er til stede. Hun oplever en udsathed, hvor mange føler sig i deres ret til at dømme hende. Naboer, familien og offentlige instanser. Hun opnår dybe venskaber med en bred vifte af forskellige personer og insisterer på at leve det liv, der føles rigtigt for hende. 

Da Edith flytter sammen med Uffe forandres hele hendes verden, og hun tager nogle valg, som får konsekvenser for hendes udvikling hen imod friere kvinde. 

”Som en havmåge” er en udviklingsroman om en enlig kvindes udsathed og søgen efter identitet i en tid, hvor grænser rykkes, og normer forandres. Romanen strækker sig over tyve år fra 1970-1990.

Jette Dige Rokos (f. 1962), MA, har gennem mange år boet og arbejdet flere steder i udlandet, men har sine rødder i Nordjylland, hvorfra hun nu skriver på fuld tid. 

Kulturhusforeningen er vært ved et glas vin og en kop kaffe ved bogreceptionen, hvor man også kan købe og få signeret et eksemplar af bogen.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER

Dødsfald – Arden

- Annonce -

Seneste artikler