Sensationelt guldfund nær Rold: Nu udstilles vikingeskatten
Seks guldarmringe på næsten 800 gram, der blev fundet i maj, udstilles nu på Nationalmuseet indtil december 2026
Det begyndte med en gåtur nær Rold. En nordjyde fik øje på to guldarmringe, der lå synlige i jorden og glimtede på en markvej. Arkæologer fra Nordjyske Museer blev tilkaldt, og undersøgelsen af fundstedet afslørede hurtigt, at der var mere i vente. Kort efter fandt arkæologerne fire guldarmringe.
Sammen vejer guldringene næsten 800 gram, og de er et af de mest opsigtsvækkende guldfund fra vikingetiden. Roldskatten, som den kaldes, er Danmarks tredjestørste guldfund fra vikingetiden.
”Roldskatten er et fund, der bringer os tættere på vores forfædre. Man kan betragte genstande, som en magtfuld person bar eller ejede for mere end 1.000 år siden. Og så er historien om, hvordan de blev fundet, næsten lige så fascinerende som selve guldet. Ligesom dengang, hvor bondepigen Kirsten snublede over det første guldhorn for snart 400 år siden,” siger arkæolog Kirstine Pommergaard, der sagsbehandler danefæ på Nationalmuseet.
Guldet fra Rold er fra år 950-1000 er nedlagt i jorden i en brydningstid i vores historie.
Kongemagten voksede, riget blev samlet, og kristendommen vandt frem. Det var også en tid præget af magtkampe og store byggeprojekter som Harald Blåtands ringborge og Jellingemonumenterne.
Gedigent guldhåndværk
Guld var ikke for hvem som helst. Armringe fandtes både i sølv og guld, men guld var sjældent, og kun samfundets absolutte spidser havde guld. De kostbare ringe kunne være symboler på ejerens rigdom, status og politiske forbindelser.
De seks armringe er samtidig vidnesbyrd om et højt specialiseret guldsmedehåndværk. Flere af dem er rigt dekorerede.
Hvorfor blev guldet gemt?
Vi ved ikke, hvorfor ringene blev lagt i jorden. De blev omhyggeligt stablet ovenpå hinanden, så alt peger på, at de blev gravet ned med vilje. Måske i en urolig tid, for at skjule dem fra en fjende, eller også var det en religiøs handling – en gave til guderne.
