Godt fremmøde fra start på Vølvens Madmarked i Hobro
Der var allerede godt med mennesker på Hobro havn, da Vølvens Madmarked åbnede fredag klokken 13. Dorthe Lund fra Mariagerfjord Madfestival trådte frem for at byde velkommen og glædede sig over at se så mange fremmødte fra begyndelsen.
Kulturchef Flemming Poulsen holdt åbningstalen, og kort efter gik Genlyd i gang med at underholde på guitar og saxofon.
Åbningen markerede samtidig starten på det første store arrangement i den nye forening Mariagerfjord Madfestival. I og omkring Det Røde Pakhus er mad og drikke omdrejningspunktet for to dage med musik og aktiviteter.
Fredag eftermiddag og aften fortsætter programmet med harmonikamusik ved Henrik Klitgaard, fortællingen om Bies Bryghus og musik i Pakhuset med Mads Larsen og Lars Lindbjerg. Klokken 20 begynder lysfesten på havnen, hvor der også bliver fællessang ved Camilla Hyttel.
Vølvens Madmarked fortsætter lørdag fra klokken 11 til 19. Her er der blandt andet nordisk folkemusik, jazz og mulighed for, at børn kan skære vikingegræskar. Blomsterbinder Jeanette Veng viser desuden, hvordan man kan binde buketter af grøntsager og krydderurter.
Har man endnu ikke været forbi, er der altså stadig god anledning til at slå et smut ned på Hobro havn. Alle er velkomne til at kigge forbi og opleve madmarkedet.
Se hele programmet for Vølvens Madmarked herunder:
Program fredag d. 25. september:
Kl. 13.00 – Vølvens Madmarked åbner. Åbningstale ved kulturchef Flemming Poulsen.
Kl. 13.00 – Genlyd underholder på guitar og saxofon.
Kl. 15.00 – Henrik Klitgaard underholder på harmonika.
Kl. 17.00 – Historien om Bies Bryghus kort fortalt af Thomas Bjerre.
Kl. 17.30 – Hanne fra Staudeengen fortæller kort om alle de skønne økologiske safte.
Kl. 18.00 – Mads Larsen og Lars Lindbjerg underholder i Det Røde Pakhus.
Kl. 20.00 – Lysfest på Hobro havn, Hobro Fiskerihavn, Hobro Sejlklub, Hobro Roklub og Svanen. Fællessang ved Camilla Hyttel på Hobro havn.
Program lørdag d. 26. september:
Kl. 11.00 – Vølvens Madmarked åbner.
Kl. 11.00 – Valøya underholder med Nordisk Folkemusik.
Kl. 13.00 – Blåklang – trio, bestående af tre unge lokale musikere, underholder med jazz.
Kl. 15.00 – Skær dit eget vikingegræskar på havnen foran Det Røde pakhus – for alle børn.
Kl. 15.00 – Oplev Jeanette Veng binde buketter af grøntsager og krydderurter.
Kl. 16.30 – Henrik Klitgaard underholder på harmonika.












