ForsideHobroLastbil og varebil i uheld på E45 ved Hobro – solen blændede...

Lastbil og varebil i uheld på E45 ved Hobro – solen blændede chauffør

- Annonce -

Lastbil og varebil i uheld på E45 ved Hobro – solen blændede chauffør

En lavtstående sol var mandag eftermiddag medvirkende til et færdselsuheld på E45 ved Hobro, hvor en lastbil ramte en varebil, som efterfølgende snurrede rundt og påkørte autoværnet.

Himmerlands Politi blev mandag den 19. oktober klokken 16.38 kaldt ud til et færdselsuheld på E45 ved Hobro, hvor en lastbil med påhængsvogn og en varebil var involveret.

Politikommissær Jesper Konttorp-Fredsgaard fra Himmerlands Politi fortæller, at lastbilen blev ført af en 30-årig mand fra Hammel, som kørte i første vognbane i sydgående retning.

Under kørslen blev lastbilchaufføren blændet af solen, der stod lavt på himlen. Det medførte, at han kortvarigt blev uopmærksom og kom til at trække over i anden vognbane.

Her ramte lastbilens venstre side højre side af en varebil, som blev ført af en 63-årig mand fra Horsens.

Ved sammenstødet snurrede varebilen rundt og påkørte autoværnet langs motorvejen.

Der skete umiddelbart ingen personskade ved uheldet, men både køretøjer og autoværn fik materielle skader. Det gik særligt ud over varebilen.

Den 30-årige lastbilchauffør blev efterfølgende sigtet for manglende agtpågivenhed.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler