ForsideHobroElevernes idéer blev til virkelighed: Mariagerfjord Gymnasium indvier nye udearealer

Elevernes idéer blev til virkelighed: Mariagerfjord Gymnasium indvier nye udearealer

- Annonce -

Elevernes idéer blev til virkelighed: Mariagerfjord Gymnasium indvier nye udearealer

Mariagerfjord Gymnasiums udearealer har fået nyt liv med mere natur og nye muligheder for undervisning, fællesskab og pauser under åben himmel. I dag, tirsdag d. 20. oktober, blev de nye områder officielt indviet af elever og personale.

Den seneste tid er der blandt andet kommet en multibane, nye opholdssteder, vild-med-vilje-bede og et nyt busskur bygget op omkring et træ, der med tiden skal vokse op gennem taget.

De nye omgivelser udspringer af en fælles temadag tilbage i oktober 2021, hvor eleverne kom med input og idéer til ”Fremtidens Mariagerfjord Gymnasium”. Det fortalte rektor Søren Urup, da elever og personale samledes til den officielle indvielse:

”Mange af de ting, vi ser i dag, er netop et resultat af jeres ønsker: Multibanen, vild-med-vilje, stier og mindre steder, hvor man kan være sammen. Det er et eksempel på, hvor meget godt der kan komme ud af at inddrage jer i udviklingen af gymnasiets indhold og rammer. Det er vigtigt, for det her er også jeres skole.”

Elevrådsformand Jenny Fruergaard-Roed fik æren af at klippe den røde snor. Hun glæder sig over de nye omgivelser og er ikke i tvivl om, at de kommer til at blive brugt flittigt – især når vejret igen bliver varmere:

”Når man har siddet indenfor hele dagen, er det rigtig rart at kunne komme ud i den friske luft, både i undervisningen og i pauserne. Gymnasiet har lyttet til vores ønsker om nogle nye udendørs rammer og inddraget os i processen undervejs. Det er vildt fedt, synes jeg”.

Efter snoren var klippet, blev indvielsen rundet af med kage til alle.

Elevrådsformand Jenny fik æren af at klippe den røde snor. Foto: Mariagerfjord Gymnasium
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler