ForsideØstkystenØster Hurup Marathon 2027 bliver en fest for hele familien

Øster Hurup Marathon 2027 bliver en fest for hele familien

- Annonce -

Øster Hurup Marathon 2027 bliver en fest for hele familien

Lørdag den 4. september 2027 bliver Øster Hurup rammen om et helt nyt motionsarrangement, når Øster Hurup Marathon afholdes for første gang. Bag initiativet står blandt andre Event Øster Hurup, Det Gode Liv og lokale virksomheder, der i fællesskab ønsker at skabe en dag med sport, musik og fællesskab tæt på Kattegat. Den praktiske afvikling af løbet bliver varetaget af BridgeRunner.

Der bliver noget for enhver smag, når Øster Hurup Marathon 2027 løber af stablen. Med distancer fra børnemile til det klassiske marathon på 42,195 kilometer er ambitionen at skabe et arrangement, hvor alle kan være med – uanset alder og niveau.

Start og mål bliver på sportspladsen i Øster Hurup, mens ruterne fører deltagerne gennem byen og ud mod vandet. Undervejs kommer løberne også en tur ned på stranden, hvor sand under fødderne og udsigten over Kattegat bliver en del af oplevelsen.

Øster Hurup Marathon skal vokse sig til en stor begivenhed

Øster Hurup Marathon er et fælles initiativ fra Event Øster Hurup, Det Gode Liv og lokale virksomheder, der ønsker at skabe en ny begivenhed i byen.

For at sikre en professionel gennemførelse af løbet har initiativtagerne indgået en aftale med Bo Bach Dam Trige, indehaver af BridgeRunner.

BridgeRunner får ansvaret for hele den løbsmæssige del af arrangementet, mens de lokale initiativtagere står bag ambitionen om at skabe en festlig dag for både deltagere og publikum.

Samarbejdet skal være med til at skabe et arrangement, hvor den sportslige afvikling går hånd i hånd med lokale aktiviteter og oplevelser.

Øster Hurup Marathon 2027 skal blive en ny tradition

Hos initiativtagerne håber man, at det nye marathonløb bliver taget godt imod og med tiden kan udvikle sig til en fast tradition i byen.

– Vi håber virkelig, at folk vil tage godt imod Øster Hurup Marathon. Vi har en fantastisk by med stranden, havet og et stærkt fællesskab, og det vil vi gerne bruge til at skabe noget helt særligt. Drømmen er, at løbet med årene kan vokse sig stort og blive en fast begivenhed, som både løbere og publikum glæder sig til, siger Spiv fra Event Øster Hurup.

Arrangementet bliver dog meget mere end løb. Der er også planer om livemusik, underholdning, mad og drikke samt aktiviteter, der skal skabe liv i byen.

Marathon, børneløb og walk for hele familien

Med både walk, børneløb og forskellige løbedistancer ønsker initiativtagerne at gøre Øster Hurup Marathon til en begivenhed for hele familien.

Der bliver professionel chip-tidtagning, depoter på de længere distancer, fartholdere og præmier til de hurtigste deltagere. Alle deltagere får desuden en specialdesignet medalje som minde om den første udgave af løbet.

Men man behøver ikke selv snøre løbeskoene for at blive en del af dagen.

– Det vigtigste for os er, at hele Øster Hurup bliver en del af dagen. Man behøver ikke løbe et marathon for at være med. Man kan gå en tur, heppe på deltagerne eller bare komme og nyde stemningen. Hvis vi kan få hele byen til at bakke op, tror jeg på, at vi kan skabe et arrangement, der vokser år for år, siger Spiv.

Med det nye initiativ håber Event Øster Hurup, Det Gode Liv og de lokale virksomheder at skabe endnu en begivenhed, der kan samle både lokale borgere, sommerhusgæster og besøgende udefra.

Dagens program

TidspunktAktivitet
Kl. 08.00Eventpladsen åbner – nummerudlevering
Kl. 10.00Børnemile
Kl. 10.30Marathon
Kl. 11.00Halvmarathon
Kl. 11.305 og 10 km walk
Kl. 12.0010 km løb
Kl. 12.305 km løb

Præmieoverrækkelser finder sted løbende.

Tilmeldingen til Øster Hurup Marathon 2027 foregår online via Sportstiming.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler