ForsideHadsundPer Husted søger kandidat til efteråret

Per Husted søger kandidat til efteråret

PRAKTIKFORLØB HOS METTE REISSMANN OG PER HUSTED I EFTERÅRET 2023

- Annonce -

JOBANNONCE: Drømmer du om en fremtid på Christiansborg eller i centraladministrationen? Og har du en god sans for politisk strategi, analyse og kommunikation? Så er du måske den oplagte kandidat til praktikforløbet hos erhvervsordfører Mette Reissmann og iværksætteri- & turismeordfører Per Husted.

Praktikforløb helt tæt på den politiske magt

Som praktikant i Socialdemokratiet står du over for et intenst semester i praktik med et væld af unikke oplevelser og erfaringer fra Christiansborgs korridorer og et netværk, som du vil have gavn af resten af din professionelle karriere. Du skal være forberedt på en stejl læringskurve og på at lære fra de bedste i branchen. Christiansborg er et sted, hvor tingene går stærkt, og hvor du finder de dygtigste mennesker inden for politisk analyse, kommunikation og strategi.

Der er fokus på din udvikling

Praktikforløbet bliver skræddersyet til dig og din uddannelsesprofil med løbende sparring undervejs. For os er det vigtigt, at du under praktikforløbet får erfaringer og tilegner dig praktiske evner, som du ikke ville få på et almindeligt semester på studiet.

Målet med praktikantforløbet er at klæde dig godt på til en fremtidig karriere i en politisk organisation eller i den offentlige forvaltning. I løbet af din praktikperiode vil du derfor deltage i det politiske arbejde med lovgivning, mediehåndtering, politikudvikling, kommunikation og analyse.

Det kan indebære research og baggrundsmateriale i forhold til aktuelle sager, skriftlig formidling i form af notater, nyhedsbreve, debatindlæg og taleudkast, indhold til digitale og trykte medier samt udarbejdelse af materiale ifm. eksterne møder og besøg. Du vil skulle deltage i møder sammen med os internt såvel som eksternt, så vidt det er muligt.

Vi arbejder begge med den erhvervspolitiske dagsorden, der dækker bredt; alt fra den finansielle sektor, turisme og iværksætteri til industripolitik. Den grønne omstilling er i fokus på alle områder, og det samme er beskyttelse af forbrugerne. EU spiller en stor rolle i dansk erhvervspolitik, så du vil også skulle forholde dig til den internationale vinkel.

Der lægges hos os vægt på, at dine opgaver er alsidige, lærerige og har relevans for din uddannelse.

Ansøgningsfrist

Vi søger en praktikant til efterårssemestret 2023 d. 1. september 2023 til d. 31. januar 2024. 

Ansøgningsfrist d. 14. april 2023.

Det er en forudsætning, at praktikforløbet kan meritoverføres til en relevant videregående uddannelse. Der vil være mulighed for fleksibilitet i forbindelse med eksamener og universitetsopgaver. Praktikforløbet er med erkendtlighed. 

Ansøgninger modtages løbende, og der vil løbende blive afholdt samtaler.

Har du spørgsmål til praktikstillingen, er du meget velkommen til at ringe til HR-konsulent Cecillie Kildegaard på tlf. 61 62 37 49. 

Netværk og socialt sammenhold

Som praktikant hos os bliver du en integreret del af det socialdemokratiske hold, der til dagligt er med til at forme fremtidens Danmark. De relationer, du skaber hos os, vil danne rammen om et fagligt netværk, du vil kunne have gavn af resten af din professionelle karriere.

Som praktikant bliver du også automatisk medlem af Socialdemokratiets studenter- og praktikantforening ”S-tudenterforening”, der er drevet frivilligt af partiets studenter og praktikanter, og som i løbet af semestret afholder sociale arrangementer.

LÆS OGSÅ: Forår og LINDBERG har ramt Thiele Hadsund 

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler