ForsideHobroRealisering af besparelser i jobcentret Mariagerfjord

Realisering af besparelser i jobcentret Mariagerfjord

- Annonce -

Realisering af besparelser i jobcentret Mariagerfjord

Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse i Mariagerfjord Kommune holder møde den 1. marts 2023. På dagsordenen er der bl.a.: Realisering af besparelser i jobcentrene (Arnepension 2. delaftale)

Beskæftigelsesministeren har 25. januar 2023 fremsat det første lovforslag, der skal udmønte 2. delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. Loven udmønter de reduktioner, der følger af den politiske aftale om realiseringen af retten til tidlig pension. Udvalget orienteres på den baggrund om Administrationens plan for realisering af reduktionerne i 2024 i Mariagerfjord Kommune. Udvalget behandlede 29. september 2022 reduktionerne for 2023.

Indstilling

Direktøren for Børn, Uddannelse og Arbejdsmarked indstiller til Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse:

1. At orienteringen tages til efterretning.

Inddragelse

Processen for reduktionerne i Arbejdsmarked og Uddannelse er aftalt med områdets FagMED, så der sikres en god og gennemsigtig proces.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesministeren har 25. januar 2023 fremsat det første lovforslag om 2. delaftale om nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen. Delaftalen udmønter de forventede reduktioner for 2023 og 2024 og den skal ses i forlængelse af de reduktioner, der er realiseret i første delaftale for 2022. Loven skulle være trådt i kraft 1. januar 2023, men er blevet forsinket på grund af valg og regeringsdannelse. Den forventes i stedet at træde i kræft 22. marts 2023.

Det samlede beløb for besparelser som følge af aftalen, er fastlagt af regeringen. I Mariagerfjord Kommune skal der samlet set spares 7,7 millioner kroner fra 2022 til og med 2024. Besparelserne vil blive fordelt ud over årene med:

  • 2,4 millioner kroner i 2022
  • 2,6 millioner kroner i 2023
  • 2,7 millioner kroner i 2024

Besparelser 2022

I 2022 er reduktionerne primært gennemført ved besparelser på personale i Arbejdsmarked og Uddannelse samt besparelser i indsatserne på ungeområdet.

Besparelser 2023

Kommunen skal i 2023 reducere på vejledning og opkvalificeringstilbud efter LAB (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats). Dette er effektueret gennem lukningen af sundhedstilbudet ”Træning mod nye mål”, det afklarende tilbud VAKS og dyre enkeltpladskøb på ungeområdet, som Udvalget behandlede 29. september 2022.

Samtidig med reduktionerne på vejledning og opkvalificering ændres fokusmålet for aktivering. Det betyder, at 70 % af borgerne årligt vil være i en virksomhedsrettet aktivitet således, at kommunen lever op til fokusmålet.

Besparelser 2024

I 2024 skal reduktionen ske på jobcenterdriften. Det vil sige beskæftigelseskonsulenter, virksomhedskonsulenter og administrative medarbejdere med mere. Dette skal omsættes gennem at:

  • A-kasserne overtager jobsamtaler de første tre måneder af ledighedsforløbet.
  • Udvidet mulighed for digitalisering af samtalerne.
  • Et ønske om mindre administration i jobcentrene. Aftalen anviser ikke, hvordan dette skal effektueres, men det forventes at der vil ske yderligere forenklinger.

Udover drøftelse af reduktionerne i FagMED, prioriteres reduktionerne samtidig ud fra den retning beskæftigelsesplanen sætter, så vi sikrer et fortsat fokus på den politiske retning og målsætning.

Herudover igangsættes der følgende initiativer:

  • Opkvalificering af én medarbejder i alle afdelinger i udviklingen af arbejdsgangsanalyser, for kvalificeret at kunne effektivisere driften.
  • Automatisering af manuelle digitale arbejdsgange gennem robotter.
  • Det centrale initiativ i Mariagerfjord Kommune om regelforenkling benyttes til at skabe råderum.
  • Opkvalificering af alle medarbejdere i Arbejdsmarked og Uddannelse, så medarbejderne er klar til de nye krav i 2023 og 2024.
  • Udarbejdelse af samarbedsaftale med a-kasserne, så der sikres et godt samarbejde om den fælles opgave

På mødet uddyber Fagchefen for Familie, Arbejdsmarked og Uddannelse det nye lovforslag og de initiativer, der skal understøtte reduktionen.

LÆS OGSÅ: Fagudvalg drøfter anvendelsen af aktivitetsmidler i 2023

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler