ForsideArdenProjekt for fornyelse og udvidelse af Rold Gl. Kro

Projekt for fornyelse og udvidelse af Rold Gl. Kro

- Annonce -

Projekt for fornyelse og udvidelse af Rold Gl. Kro

Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune holder møde den 6. marts 2023, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Projekt for fornyelse og udvidelse af Rold Gl. Kro.

Fagenheden for Teknik og Miljø har modtaget et skitseprojekt for fornyelse og udvidelse af Rold Gl. Kro og dens omgivelser.

En del af projektområdet ligger udenfor de eksisterende planlægningsmæssige rammer. En realisering af projektet forudsætter, at der udarbejdes en ny planlægning.

Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til, om der skal igangsættes en planproces med henblik på at muliggøre projektet.

Indstilling

Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At der påbegyndes en planproces med henblik på at tilvejebringe et plangrundlag til projektets muliggørelse.
  2. At planprocessen indledes med en foroffentlighedsfase.

Inddragelse

Fagenheden for Teknik og Miljø anbefaler, at der gennemføres en foroffentlighedsfase, inden der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, og at der gennemføres et borgermøde i løbet af denne fase, da der har været en del opmærksomhed på projektet i lokalsamfundet.

Sagsfremstilling

Rold Gl. Kro

Ejeren af Rold Gl. Kro har udarbejdet et skitseprojekt for fornyelse og udvidelse af kroen og dets omgivelser. Se vedhæftede illustrationsplan.

Rold Gl. Kro har sammen med blandt andet Rold Andelsmejeri og det tidligere mindemuseum for Jodle Birge været store aktiver i landsbyen Rold.

Visionen med projektet er at bringe nyt liv til området omkring Rold Gl. Kro, så området atter skal kunne sætte rammen for aktiviteter for alle – til både hverdag og fest. Det er ønsket, at kroen skal drives som en moderne kro med naturen og det personlige møde i centrum. Ligeledes ønskes Rold Andelsmejeri og det tidligere museum indrettet til kroformål med tilhørende aktiviteter. Det kan eksempelvis være kro, hotel og kursus. Der skal også være mulighed for boliger, som i dag.

For at sikre, at Rold Gl. Kro, Rold Andelsmejeri med videre lever op til moderne krav, ønskes opført en række mindre tilbygninger til de eksisterende bygninger. Tilbygningerne omfatter blandt andet indgangsparti, toiletfaciliteter, depotrum, teknikrum og værksted og lignende. Herudover ønsker bygherre at opføre en aktivitetshal samt nye værelsesfløje med ca. 30 værelser.

For at kunne realisere projektet og dermed bringe nyt liv til kroen har bygherre tilkøbt arealer fra de omkringliggende ejendomme og nogle af disse arealer er ikke omfattet af kommuneplanens rammer. En realisering af projektet forudsætter derfor, at disse arealer inddrages i kommuneplanrammen for Rold – ROLD.BL.1. Se område 1 på vedhæftede kort.

Bonuslokalplan

Fagenheden påtænker at udarbejde et lokalplanforslag for projektområdet i form af en bonuslokalplan. Rold ligger i landzone og ændring af anvendelsen af arealer og bygninger samt nybyggeri vil derfor kræve landzonetilladelse medmindre dette indarbejdes i en lokalplan.

I lokalplanen vil projektområdet blive udlagt til kro med tilhørende aktiviteter for eksempel i form af kro, hotel og kursusfaciliteter og der vil blive udlagt byggefelter til de nye værelsesfløje og til aktivitetshallen.

Areal på Lærkevej

Kommunen ejer to parcelhusgrunde på Lærkevej i den nordøstlige del af Rold. Kommunen ejer desuden matr.nr. 7ø Rold By, Rold, som også ligger på Lærkevej. En del af denne ejendom ligger uden for kommuneplanrammen for Rold – ROLD.BL.1. For at dette areal kan udstykkes og sælges videre til parcelhusgrunde sammen med de allerede udstykkede grunde, skal arealet inddrages i kommuneplanrammen. Se område 2 på vedhæftede kort.

Foroffentlighed

Da realisering af projektet på Rold Gl. Kro og udstykning af parcelhusgrunde på Lærkevej forudsætter udvidelse af kommuneplanrammen ROLD.BL.1 skal der ifølge planlovens regler indkaldes idéer og forslag til den kommende planlægning i form af en foroffentlighedsfase.

Fagenheden anbefaler en foroffentlighedsfase på fire uger samt afholdelse af et borgermøde midt i processen.

LÆS OGSÅ: Forslag til lokalplan 190/2023 for et boligområde på Østergade i Hadsund

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler