ForsideØstkystenHavbakkeskolens SFO får 450.000 kr. fra Nordea-fonden til mere udeliv

Havbakkeskolens SFO får 450.000 kr. fra Nordea-fonden til mere udeliv

Havbakkeskolens SFO får 450.000 kr. fra Nordea-fonden til mere udeliv

- Annonce -

Støttekronerne skal bruges til at flytte den gode leg ud under åben himmel og skabe fællesskaber på tværs af alder, køn og etnisk baggrund ved at området bliver tilgængeligt for alle.

Foto: Mariagerfjord Kommune

Havbakkeskolen kan i 2024 indvie et helt nyt uderum på skolens arealer til gavn for alle, efter Nordea-fonden har finasieret 450.000 kr. gennem projektet ”Mere udeliv i SFO og klub”.

Leg i det fri giver børn nogle helt særlige muligheder for at udfolde sig. Men udeaktiviteter kræver pædagogiske kompetencer og faciliteter, der matcher børnenes behov og nysgerrighed. Derfor har Nordea-fonden lanceret puljen “Mere udeliv i SFO og klub” på godt 32 mio. kr., som skal bidrage til, at landets SFO’er, fritidsordninger og klubber for børn i 0. til 6. klasse kan styrke deres udendørsarealer og aktiviteter.

74 projektansøgninger har været så heldige at komme gennem nåleøjet til at modtage støtte fra Nordea-fonden, heriblandt Havbakkeskolens SFO i Als til stor begejstring for skoleleder Lotte Strøm Christiansen.

– Vi er utrolig taknemmelige for, at netop vores projekt er valgt ud til at modtage støtte fra Nordea-fonden, da vi er helt sikre på, at projektet kommer til at gøre en forskel for Havbakkeskolens SFO og vores lokalsamfund i Als.

Sundhed, trivsel og bevægelse bliver tre centrale nøgleord 

Målsætningen med projektet er at få flyttet den gode leg ud under åben himmel og skabe fællesskaber på tværs af alder, køn og etnicitet i lokalsamfundet. Sundhed, trivsel og bevægelse bliver nøgleordene for projektet, og ambitionerne i Als er store på både børnenes og byens vegne.

– Med projektet ønsker vi at give børnene mulighed for at blive endnu mere aktive, fordi vi ved, at dette øger indlæringsevnen og skaber større motivation samtidig med, at der vil opstå færre konflikter grundet mere plads både fysisk og psykisk til den enkelte elev, når man opholder sig udendørs. Derudover vil projektet også skabe et udendørsmiljø, der bliver attraktivt at besøge og opholde sig i for byens borgere og turister, forklarer skolelederen.

Grundideen i projektet er, at man bevæger sig under leg eller er kreativ i sin bevægelse, og på den baggrund er der flere mulige aktiviteter i spil.

– Der er kommet rigtig mange gode ideer på bordet om alt lige fra en stor sandkasseby, et musikalsk område hvor man spontant eller organiseret kan spille på instrumenter eller give en koncert, opmærkede trafikbaner og diverse spil i skolegården, et område hvor biodiversiteten træder frem med vand, insekter, fugle og andre smådyr, sceneområde til en udflugtspakke bestående af cykler, telte, kikkerter og navigationsudstyr, som giver mulighed for at tage på spændende udflugter. Så det kan kun blive rigtig spændende og godt, fortæller Lotte Strøm Christiansen.

Realisering af aktivt udeliv for alle 

Realiseringen af projektet er skudt i gang i januar 2023 og forventes færdig til april 2024. Finansieringen af projektet er sammensat af en kommunal finansiering på 450.000 samt 450.000 kr. i støtte fra Nordea-fonden. Sideløbende med projekt “Mere udeliv i SFO og klub” arbejder lokale kræfter og sponsorer på at opgradere udeområderne ved idrætshallen og fodboldbanerne, som ligger umiddelbart op af skolens arealer. Her er ambitionerne blandt andet at opføre en paddeltennisbane, en overdækket multibane og en legeplads til dagplejerne i området som endnu et led i at skabe et aktivt udeliv for alle.

Nordea-fonden

Nordea-fonden har et almennyttigt og velgørende formål. Hvert år uddeler de ca. 500 mio. kr. til projekter, som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur.

Nordea-fondens pulje: Mere udeliv i SFO og klub:

  • Ansøgninger i alt: 183
  • Støttede projekter: 74
  • Samlet støttebeløb: 31.808.347 kr.

Støtte fordelt per region:

–    Hovedstaden 7.984.942 kr. til 21 projekter

–    Midtjylland 10.530.264 kr. til 21 projekter

–    Syddanmark 6.184.735 kr. til 14 projekter

–    Sjælland 2.841.339 kr. til 10 projekter

–    Nordjylland 4.267.067 kr. til 8 projekter

LÆS OGSÅ: Glerup Container Service A/S søger chauffør

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler