ForsideHobroÅbent Hus i Restauranten i Bies Bryghus i morgen - Kom og...

Åbent Hus i Restauranten i Bies Bryghus i morgen – Kom og hils på de nye restauratører

- Annonce -

Åbent Hus i Restauranten i Bies Bryghus i morgen – Kom og hils på de nye restauratører

Efter flere måneder med lukkede ølhaner og aflåste døre, er der nu igen liv i Bies Bryghus & Restaurant i Hobro midtby.

I den sidste måneds tid har restauratørerne Thomas og Anders forberedt sig til igen at byde indenfor i de gamle lokaler, der siden 1841 har huset et af Danmarks ældste bryggerier – og det ser de frem til, også efter de efterhånden har fået lært køkkenet og rutinerne i huset at kende.

Foto: Bie’s Bryghus & Restaurant.

120 anpartshavere har i den forgangne weekend været inviteret til prøvemiddag, hvor det nye menukort blev præsenteret (og schnitzelkonceptet prøvesmagt), og nu er restauranten ved at være klar til den ”rigtige åbning”.

Åbent Hus – Kom og hils på

Det vil Thomas og Anders gerne fejre med et Åbent Hus arrangement, mandag d. 18. september. Her er alle velkomne til at komme forbi og hilse på de nye restauratører, få sig et glas øl med en lille hjemmelavet snack til. Det sker i tidsrummet fra kl. 15:00 – 20:00 på mandag.

Denne dag er derfor ikke åben for almindelig spisning, men efterfølgende vil Bies Bryghus Restaurant være åben på de fleste hverdage, og her vil gæsterne bl.a. kunne nyde Stegt Flæsk ad libitum om tirsdagen, et frokostkort med lækkert smørrebrød, den velkendte fredagsbar for voksne hver fredag og selvfølgelig både øl, saft og sodavand fra Bies.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler