ForsideMariagerfjordNu kan mennesker med handicap nemmere finde naturoplevelser, der passer til dem

Nu kan mennesker med handicap nemmere finde naturoplevelser, der passer til dem

- Annonce -

Nu kan mennesker med handicap nemmere finde naturoplevelser, der passer til dem

Nu er det lettere at søge efter tilgængelige naturoplevelser på hjemmesiden udinaturen.dk, der er en samlet guide til danske naturoplevelser.

Når du fremover klikker ind på udinaturen.dk, vil du møde et nyt ikon: En kørestolsbruger.

Ikonet rummer et helt nyt overblik: Her er det nemmere at finde naturoplevelser, der egner sig til f.eks. en kørestol, rollator eller barnevogn.

Man kan man blandt andet søge efter ture uden trin og trapper, handicaptoiletter, shelters med lift og ruter med lavt besøgsniveau.

-Danmark rummer mange spændende naturområder, og Naturstyrelsen arbejder generelt for at sikre alle borgere en god oplevelse i det grønne. Uanset om man sidder i kørestol, triller med barnevogn eller bruger rollator eller lignende, siger vicedirektør i Naturstyrelsen, Signe Nepper Larsen og fortsætter: 

-Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan lancere en ny temaside, der skal gøre det endnu nemmere at finde én rute, der passer til ens individuelle behov.

Udviklet med input fra målgruppen

Over 100 ruter har fået ekstra informationer omkring tilgængelighed. 

Naturstyrelsen har nemlig gennemgået flere af vandreruterne i de statslige naturområder, og undersøgt hvor tilgængelige de faktisk er.

Undervejs i processen har mennesker med handicap også kommet med input – så hjemmesiden kan benyttes af personer med fysiske, sensoriske, kognitive og psykiske handicap.

Natur for alle

Det nye tiltag på udinaturen.dk er blevet til gennem projektet ’Natur for alle’.

Bag projektet er Danske Handicaporganisationer, Sammenslutningen af Unge med Handicap, Videnscenter om handicap, GeoDanmark og Naturstyrelsen.

‘Natur for alle’ er støttet af AAGE V. JENSEN NATURFOND og Friluftsrådets Udlodningsmidler.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler