ForsideMariagerCittaSlow og Byliv inviterer til årsmøde: Hvordan gør vi Mariager endnu bedre?

CittaSlow og Byliv inviterer til årsmøde: Hvordan gør vi Mariager endnu bedre?

- Annonce -

CittaSlow og Byliv inviterer til årsmøde: Hvordan gør vi Mariager endnu bedre?

Fællesskab, byliv og nye idéer kommer i centrum, når CittaSlow og Byliv inviterer til årsmøde mandag den 26. oktober kl. 19.00. Her bliver der både set tilbage på året, der er gået, og frem mod nye initiativer – og ikke mindst bliver borgerne inviteret til at komme med deres egne idéer til Mariagers udvikling.

Hvordan kan Mariager blive en endnu bedre by at bo, leve og mødes i?

Det spørgsmål bliver omdrejningspunktet, når CittaSlow og Byliv inviterer til årsmøde den 26. oktober.

Årsmødet bygger videre på en tradition med stor lokal opbakning. Ved sidste års årsmøde deltog mere end 80 borgere, og her blev der både gjort status over en lang række projekter og arbejdet med nye idéer for Mariager og oplandet.

Fællesskaber i centrum

På dette års møde vil der være særlig fokus på fællesskaber og de initiativer, som er med til at skabe liv og glæde i Mariager.

Det ligger i naturlig forlængelse af det arbejde, der gennem de senere år er gjort for at samle byens mange kræfter. Da bylivskoordinatorfunktionen blev etableret, var visionen netop at samle Mariagers dynamiske foreningskultur og byens store potentiale i en fælles front.

Siden er der kommet flere initiativer til. Ved årsmødet i 2025 blev der blandt andet fortalt om arbejdet med en vandreguide til Mariager Ruten, genopførelsen af eremithytten, en fælles grejbank og mulighederne for at bruge rådhusets stueetage og kælder som samlingspunkt for foreninger og frivillige.

Også nye fællesskaber er kommet til. Senest er CittaSlow Mariager blandt andet gået sammen med Mariager Kirke og Mariagerfjord Bibliotekerne om nye læsefællesskaber i byen.

Borgernes idéer skal på banen

Årsmødet bliver dog ikke kun en orientering om det arbejde, der allerede er udført.

En vigtig del af aftenen bliver at høre borgernes respons og idéer til, hvad der fremover kan være med til at gøre Mariager endnu bedre.

Budskabet fra arrangørerne er, at en god by ikke bliver skabt af enkelte personer eller organisationer, men gennem engagement og samarbejde på tværs.

”En god by er noget, vi skaber sammen.”

Derfor er invitationen også bred: Alle med interesse for Mariager og byens udvikling er velkomne til at deltage i årsmødet mandag den 26. oktober kl. 19.00.

Tilmelding sker på gronjane@gmail.com, men har man ikke fået sig tilmeldt på forhånd, er man stadig meget velkommen til at møde op og være med.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler