ForsideMariagerfjordAllan Busk forlader 3F Aalborg

Allan Busk forlader 3F Aalborg

- Annonce -

Allan Busk forlader 3F Aalborg

3F Aalborgs hidtidige formand, Allan Busk, bliver ny konstitueret formand for gartnere, mejeriarbejdere, landbrugsmedhjælpere og andre medlemmer af Den Grønne Gruppe i 3F.

1.000 3F’ere i 3F’s Grønne Gruppe, som blandt andre omfatter gartnere, mejeriarbejdere og landbrugsmedhjælpere, har fået ny, konstitueret formand.

Det bliver 3F Aalborgs hidtidige formand, Allan Busk, der i en årrække har været en stor profil i Danmarks største fagforbund med knap 260.000 medlemmer.

– Det er med blødende hjerte, at jeg forlader 3F Aalborg. Men min dåbsattest viser, at hvis jeg skal noget andet og nå at få sat mit præg på gruppen og udviklingen generelt, så er det uden tvivl nu, siger Allan Busk.

Allan Busk begyndte sin faglige karriere i 1996 som tillidsmand på Galvaniseringen i Terndrup i Himmerland. Året efter blev han valgt som næstformand i den daværende SID Skørping-afdeling, og et par år senere til formand for afdelingen.

Efter sammenlægningen af SiD og KAD til 3F blev Allan Busk i 2005 formand hos Danmarks største 3F-afdeling, 3F Aalborg, for dens medlemmer på det grønne område.

Efter en årrække som næstformand i 3F Aalborg blev han i 2016 formand for afdelingen.

Foruden at have plads i bestyrelsen i Den Grønne Gruppe sidder Allan Busk også i Organiseringsudvalget, EU-Udvalget og Internationalt udvalg.

Sideløbende har Allan Busk været valgt til regionsrådet i Nordjylland for en fireårig periode samt siddet 11 år i byrådet i Rebild Kommune.

Allan Busk er født og opvokset i Terndrup, og han bor fortsat på et nedlagt landbrug i byen sammen med sin hustru gennem mange år og deres hunde og heste.

Allan Busk afløser Peter Kaae Holm, som går på pension med udgangen af oktober.

LÆS OGSÅ: Hærværk mod REMA 1000 i nat – politiet gennemser overvågning

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet