ForsideHobroAnette og Carsten holder Døstrup i gang

Anette og Carsten holder Døstrup i gang

- Annonce -

Anette og Carsten holder Døstrup i gang

Anette og Carsten er frivillige i Døstrup ved hhv. Humør Holdet og Døstrup ældrecenter. De har været gift i 37 år, og har lavet forskelligt frivilligt arbejde over mange år. Frivilligt arbejde giver dem en masse socialt i Døstrup. Anette og Carsten kommer fra Aalborg og har boet i Døstrup i 27 år. Her har de brugt frivilligt arbejde, som en del af at blive integreret med samfundet, og ikke blot er ’tilflytterne’.

Carsten påpeger, at være frivillig hos Døstrup ældrecenter giver meget socialt, og man bliver mere kendt i det nære miljø, og tilføjer; “folk ved hvem man er, før ville vi bare være dem der boede på Svinget – tilflytterne”. Anette har været frivillig i 45 år, og for 3 år siden startede hun som deltager i gymnastikken hos Humør Holdet, og efter 2 måneder blev hun formand. Det der driver hende som frivillig, er specielt det sociale sammenhold. Carsten har været frivillig periodevis. Men da han stoppede med at arbejde, begyndte han at komme i Døstrup ældrecenter og blev efterfølgende frivillig kasserer der.

Humør Holdet er et sted hvor seniorer i alderen 65+ mødes og laver gymnastik og nogle spiller krolf. Her starter de med en rundkreds med stole og synger en sang. Herefter laver de gymnastik i en time med instruktør på. Efterfølgende drikker de medbragt kaffe og brød. Anette fortæller med et smil på læben: “Og når nogen har fødselsdag, får vi en morgenbitter”.

Døstrup Ældrecenter er et mødested for seniorer i alderen 65+, hvor snakken går livlig hen over kaffe og kage. Carsten tilføjer; “vi har en god formand, som er god til at få lokale kendte i området til at komme og give oplæg, spille klaver og synge sange og sådan”. Han fortæller yderligere at dem der kommer i ældrecenteret ’har boet her i 100 år nærmest, og kommer grundet det gode sociale samvær.

Frivillige hos Humør Holdet og Døstrup ældrecenter – det sociale samvær

Både Anette og Carsten er meget positive ift. at være frivillig, og Carsten udtaler således “det er samværet, og det at være sammen om noget”, og opfordrer også andre til at være frivillige. Anette beskriver ligeledes den positive effekt det har haft på hende at være frivillig hos Humør Holdet: “Folk henvender sig nok mere til en, fordi man er engageret. For eksempel når man har været syg, så kærer de sig om en. Det har de aldrig gjort før. Så det er klart sammenholdet og de oplevelser vi har sammen”. Anette kommer også ind på hvordan de to foreninger også har et større fællesskab, hvor de om sommeren holder en udflugt, hvor begge foreninger betaler og planlægger. Hos Døstrup ældrecenter kan de altid bruge flere frivillige. Carsten fortæller at aldersgrænsen har forskubbet sig, og udtaler “vi mangler de ældre der stadig har energi, overskud og idéer i sig. Vi mangler lige noget, til at sætte skub i en ny retning.” Derudover kan de også altid bruge flere medlemmer.

Du er velkommen hos Humør Holdet og Døstrup Ældrecenter

Hvis du bor i Døstrup, Hobro omegn, er du mere end velkommen til at tage kontakt eller kigge forbi. Begge foreninger hører til på Svinget 7, 9500 Hobro.

Humør Holdet mødes til gymnastik hver tirsdag kl. 9.30-11.30, og til krolf spiller de et par timer hver lørdag kl. 10.00 og tirsdag kl. 14.00, hvor de mødes nede bag kirkemuren i Døstrup. Der er dog begrænset med pladser på Humør Holdet. Der skal være plads til at kunne bevæge armene til gymnastik. Vil du med, så kontakt dem på tlf.: 51 33 69 85.

Døstrup ældrecenter mødes fra oktober til april hver mandag kl. 14.00-17.00, og kan kontaktes på tlf.: 23 49 94 08.

Frivilligcenteret Mariagerfjord som støtte Anettes første reaktion da Frivilligcenteret nævnes er “jeg elsker jer”. Første gang de kom i kontakt med Frivilligcenteret var i 2022, hvor de fik hjælp til at søge tilskud til foreninger. Denne hjælp gjorde, at de året efter selv kunne finde ud af det.

Anette og Carsten fortæller yderligere at de i år har fået utrolig meget hjælp af Frivilligcenteret, hvilket de har været ovenud lykkelig for. Det har været hjælp ift. at deres NemID nøglekort til foreningerne var lukket, og efterfølgende hjælp til at komme ind på E-Boks. Anette udtaler “hvis vi ikke havde fået den hjælp, så havde vi ikke haft cvr nr. den dag i dag”.

Anette fortæller ligeledes at hun er glad for at Frivilligcenteret nu også kommer fast i Hobro, da vejen til Hadsund er lidt lang, når der eksempelvis skal hjælpes med print. “Nu kan vi bare gå ned i Biecenteret tirsdag formiddag, og ugen efter ligger print klar til afhentning”, slutter Anette af med.

LÆS OGSÅ: Tilbud til børn og unge i mistrivsel prioriteret i det kommunale budget 

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler