ForsideMariagerfjordAnsøgninger om julehjælp slår alle rekorder

Ansøgninger om julehjælp slår alle rekorder

- Annonce -

Ansøgninger om julehjælp slår alle rekorder

Over 18.600 familier har allerede søgt om julehjælp hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark. Det er flere end nogensinde før og også flere, end det på nuværende tidspunkt er muligt at hjælpe, siger generalsekretær. 

Ansøgninger om julehjælp er tikket ind dag for dag, siden Blå Kors Danmark åbnede for, at økonomisk trængte børnefamilier kunne søge om julehjælp.

Med næsten en uge til, at der er ansøgningsfrist, overgår antallet af ansøgninger allerede alle tidligere rekorder. Mere end 18.600 familier har søgt om julehjælp, hvilket vidner om det økonomiske pres, som mange familier oplever, lyder det fra Morten Skov Mogensen, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark:

“Det er rekordmange ansøgninger, men det er desværre ikke overraskende. Vi møder mange familier, som har svært ved at få pengene til at række. Det gælder hele året, men vi ser, at op til jul skaber økonomien ekstra mange bekymringer, fordi forældrene frygter, at de ikke kan give deres børn en god jul med gaver og julemad.”

Blå Kors uddeler julehjælp til familier på overførselsindkomst med børn under 18 år. Julehjælpen består i år af et gavekort på 700 kroner til dagligvarekæden Lidl.

I 2023 modtog Blå Kors 18.426 ansøgninger om julehjælp, hvilket var en stigning på 52 procent i forhold til året forinden. At julehjælpen igen slår rekord, betyder også endnu større behov for støtte til julehjælpen.

“Vi har brug for al den opbakning, vi kan få, for at kunne hjælpe så mange som muligt. 18.500 familier er desværre langt flere, end vi har mulighed for at hjælpe. Derfor håber vi, at der sidder nogen derude, der vil støtte vores julehjælp. Alle bidrag tæller og er med til at gøre en forskel,” siger Morten Skov Mogensen.

Blå Kors Danmarks julehjælp er støttet af blandt andet statens julehjælpspulje, virksomheder, fonde og privatpersoner. 

Den 21. november kl. 12 er sidste frist for at søge om julehjælp gennem Blå Kors Danmark. 

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler