ForsideMariagerfjordAnna Ullits: Godt børne- og ungeliv kræver handling – hvad vil du...

Anna Ullits: Godt børne- og ungeliv kræver handling – hvad vil du gøre?

- Annonce -

Godt børne- og ungeliv kræver handling – hvad vil du gøre?

Af Anna Ullits, Faglig sekretær BUPL Nordjylland, Niels Jernes Vej 8B, 9220 Aalborg Øst

I Mariagerfjord Kommune står vi ligesom mange andre af landets kommuner overfor udfordringer som mistrivsel blandt børn og unge, faldende børnetal i landdistrikterne og stigende udgifter til indsatser, når det går galt.

Pædagogerne i Mariagerfjord kommune arbejder hver dag for, at alle børn og unge har en plads i meningsfulde fællesskaber – i daginstitutioner, SFO’er og fritidstilbud. Vi ved, at kvalitet koster, og at den kræver uddannede pædagoger og pædagoguddannede ledere tæt på.

Derfor spørger vi dig, som stiller op til byrådet i Mariagerfjord Kommune:

  • Hvordan vil du arbejde for at sikre, at alle børn og unge mødes af uddannede pædagoger?
  • Vil du arbejde for, at vi bliver bedre end minimumsnormeringerne og fastholder høj faglighed?
  • Hvordan vil du arbejde for at sikre høj pædagogisk kvalitet i SFO’er og fritidstilbud – uanset hvor i kommunen man bor?
  • Vil du garantere, at alle børn og unge har mulighed for at være en del af meningsfulde fællesskaber med høj pædagogisk kvalitet?
  • Hvordan gør vi Mariagerfjord til en kommune, som pædagoger ønsker at arbejde i?
  • Vil du sikre pædagoguddannede ledere i alle kommunens daginstitutioner og SFO’er?

Vi håber, du vil give os og vælgerne klare svar. Et godt børne- og ungeliv er ikke bare en investering i fremtiden – det er en forudsætning for et stærkt lokalsamfund.

- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler