Børns mentale helbred hænger tæt sammen med deres forældres
Børn af forældre med mentale helbredsproblemer har en markant større sandsynlighed for selv at opleve mentale problemer, inden de fylder 16 år. Det viser et nyt studie fra ROCKWOOL Fonden, der konkluderer, at gener og miljø betyder omkring lige meget for børns mentale helbred.
I Danmark har børn af forældre med mentale helbredsproblemer over 80 procent højere sandsynlighed for selv at opleve mentale problemer, inden de er 16 år, sammenlignet med børn af forældre, der ikke har mentale udfordringer. Sådan lyder konklusionen i et nyt studie fra ROCKWOOL Fonden.
”Vores resultater peger på, at der kan være et potentiale i en tidlig indsats over for børn i familier med mentale helbredsproblemer. Når vi kan se, at miljøet faktisk betyder meget, er der også et stort potentiale i at styrke forældres mentale trivsel og støtte familier tidligt i barnets liv, hvis man vil bryde den negative sociale arv og forbedre børns mentale helbred på længere sigt,” fortæller Mircea Trandafir, seniorforsker ved ROCKWOOL Fonden, der er en af forskerne bag studiet.
Resultaterne viser, at børn af forældre med mentale problemer har omkring 20,4 procent sandsynlighed for selv at opleve mentale problemer, inden de fylder 16 år. Til sammenligning har børn med forældre uden mentale helbredsproblemer omkring 11,3 procent sandsynlighed. Det er en forskel på cirka 9 procentpoint, som altså svarer til over 80 procent større sandsynlighed.
Arv og miljø betyder næsten lige meget
Studiet giver et konkret bud på, hvor meget arv og miljø hver især betyder for børns mentale helbred.
Ved at sammenligne adopterede børn med biologiske børn med samme karakteristika kan forskerne skille effekten af gener og opvækst ad. Børn af adoptivforældre med mentale helbredsproblemer har 4,1 procentpoint højere risiko for selv at få mentale problemer end adoptivbørn med forældre uden mentale helbredsproblemer. For sammenlignelige biologiske børn er forskellen 7,4 procentpoint.
Fordi adoptivbørn ikke deler gener med deres forældre, afspejler de 4,1 procentpoint alene miljøets betydning, mens de 7,4 procentpoint for biologiske børn dækker både miljø og gener.
Sammenligningen viser derfor, at omkring 55 procent af sammenhængen kan forklares af miljø (4,1 ud af 7,4), mens resten kan forklares af gener.
Forskningsprojektet har fulgt børn, der er født mellem 1996 og 2006, til de er 16 år, og forældre fra fem år før, de fik børn, og indtil børnenes tredje leveår.
Gennem registerdata har forskerne målt mentalt helbred ved at se på, om de har diagnoser, har haft besøg hos psykolog eller psykiater, og om de bruger medicin, som f.eks. antidepressiv og angstdæmpende medicin.
