ForsideMariagerfjordBorgernes tillid til politiet er fortsat høj

Borgernes tillid til politiet er fortsat høj

- Annonce -

Borgernes tillid til politiet er fortsat høj

Borgerne føler sig i høj grad trygge og har høj tillid til politiet. Det viser den årlige trygheds- og tillidsundersøgelse, som Justitsministeriet netop har udgivet, oplyses det i en pressemeddelse fra Rigspolitiet.

Justitsministeriet har mandag offentliggjort den årlige tryghedsundersøgelse, der afdækker borgernes tryghed i det danske samfund samt tilliden til politiet.

Tidligere har undersøgelsen vist, at både trygheden og tilliden er høj – og i år er ingen undtagelse. I gennemsnit svarer 88 procent af de 29.000 adspurgte, at de føler sig trygge i deres nabolag, mens 86 procent oplyser, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe, hvis der bliver behov for det. Begge kategorier ligger på niveau med året før.

Rigspolitichef, Thorkild Fogde, glæder sig over undersøgelsens resultater:

”Politiets arbejde tiltrækker altid offentlig opmærksomhed, og derfor er det vigtigt regelmæssigt at spørge et bredt udsnit af befolkningen på et forskningsmæssigt grundlag om deres tryghed og tillid til politiet. Det er gjort igen i efteråret 2023, og jeg er meget tilfreds med, at tilliden til politiet fortsat er meget høj. Det er et velfortjent skulderklap til politiets mange dygtige ansatte, som hver dag går på arbejde for at sikre befolkningens tryghed.”

”Vi kan ikke tage tilliden for givet, for den kommer ikke af sig selv. Det er noget, vi hele tiden skal stræbe efter at gøre os fortjent til, for det er den platform, vi står på, i vores arbejde med at skabe tryghed og sikkerhed for borgerne,” siger Thorkild Fogde og fortsætter:

”Samtidig jeg glad for at se, at trygheden i vores samfund på trods af en urolig omverden fortsat er høj. Det er en af politiets vigtigste opgaver at sikre et trygt og sikkert samfund for borgerne, så det er noget, vi hele tiden er meget opmærksomme på.”

Dykker man længere ned i tallene, kan man se, hvordan borgernes tryghed og tillid opleves i de enkelte kommuner og politikredse.

Eksempelvis føler borgere i Midt- og Vestjylland, Nordsjælland og på Bornholm sig mere trygge end i resten af Danmark, mens borgere i hovedstadsområdet føler sig mindre trygge.

Undersøgelsen afdækker også, hvordan beboere i særligt udsatte boligområder (SUB) oplever trygheden og tilliden til politiet.

I SUB-områderne er tilliden til, at politiet vil hjælpe, stort set på niveau med resten af landet, mens trygheden, ligesom de foregående år, opleves markant lavere. Her udtrykker 70 procent af beboerne, at de føler sig trygge i deres nabolag, hvilket er 18 procentpoint lavere end på landsplan.

Du kan læse hele undersøgelsen her.  

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler