ForsideHobroBrand på BEWI i Hobro – produktionen flyttes midlertidigt til andre fabrikker

Brand på BEWI i Hobro – produktionen flyttes midlertidigt til andre fabrikker

- Annonce -

Brand på BEWI i Hobro – produktionen flyttes midlertidigt til andre fabrikker

“Alle vores medarbejdere er i sikkerhed, og vi arbejder nu på at få situationen under kontrol og sikre, at leverancer til kunderne fortsætter som planlagt,” udtaler fabrikken i en pressemeddelelse.

Tirsdag aften den 3. februar 2026 opstod der brand på BEWIs Wirecut-emballagefabrik på Havrevænget i Hobro omkring kl. 21.30. Syv medarbejdere var til stede på fabrikken, da branden brød ud.

Alle kom sikkert ud, og en medarbejder, der blev udsat for røg, blev hurtigt behandlet og er ifølge virksomheden i god behold.

Brandvæsnet rykkede hurtigt ud og fik branden under kontrol, men efterslukning og oprydning pågår fortsat. Som led i hændelsen har BEWI aktiveret sit lokale beredskabsteam i overensstemmelse med virksomhedens interne beredskabsprocedurer.

Det er endnu for tidligt at sige noget om årsagen til branden eller om de fulde driftsmæssige konsekvenser for fabrikken i Hobro. BEWI oplyser, at virksomheden vil gøre sit yderste for at sikre uforstyrrede leverancer til kunderne gennem andre produktionsfaciliteter i Europa, indtil anlægget i Hobro igen kan genoptage driften.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler