ForsideHobroByrådet i Mariagerfjord Kommune sagde ja til nyt højhus i Hobro

Byrådet i Mariagerfjord Kommune sagde ja til nyt højhus i Hobro

- Annonce -

Byrådet i Mariagerfjord Kommune sagde ja til nyt højhus i Hobro

Årets mest omtalte forslag til en ny lokalplan i Hobro blev på aftenens byrådsmøde endeligt behandlet og vedtaget med et flertal på 16 for – 10 imod og 2 stemte ikke og 1 havde afbud til mødet.  

Jørgen Hammer Sørensen blev af byrådet vurderet inhabil i sagen og deltog derfor ikke i behandlingen. Dansk Folkeparti havde i stedet for indkaldt Hans Henrik Sørensen til at deltage i behandlingen af dette punkt.

Borgmester Mogens Jespersen indledte behandlingen af punktet med at bede både byrådsmedlemmer, tilhører og andre borgere om at holde en ordentlig tone og ordentlighed overfor hinanden. 

Ligeledes præciserede borgmesteren at økonomiudvalget havde bedt bygherren om at fremsende den analyse, som han skulle have lavet af underskriftindsamlingen. Ligeledes er Nej-gruppen blevet bedt om deres kommentarer til bygherrens analyse. Begge disse dokumenter er vedlagt sagsfremstillingen på aftenens byrådsmøde. 

Efter en halv times debat i byrådssalen, blev sagen bragt til afstemning. 

Lokalplanen for Jernbanegade 15 i Hobro vil bane vej for et nyt etagebyggeri i 15 etager. 

Flertallet for beslutningen bestod af:

NEJ:
Emma Houe Mølgaard (NB)

Peder Larsen (SF)

Marlene Ingwersen (Ø)

Leif Skaarup, Jane Grøn, Niels Peter Christoffersen, Karen Østergaard, Helle Qvist Toft, Trine Blaabjerg, Peter Muhl Nielsen (A)

JA:
Edin Hajder, Mette Riis Binderup, Rikke Bersang Fonnesbæk (A)

Mogens Jespersen, Jesper Skov Mikkelsen (V)

Jens Henrik Kirk, Simon Linde, Laura Holm (C)

Erik Kirkegaard Mikkelsen, Jan Andersen, Jørgen Pontoppidan, Lone Sondrup,
Per Lynge Laursen, Helle Mølgaard, Per Kragelund (V)

Hans Henrik Sørensen (DF)

Valgte ikke at stemme:
Niels Erik Poulsen, Henrik Sloth (V)
Jens Riise Dalsgaard (A) havde afbud til mødet.

Jørgen Hammer Sørensen var inhabil i sagen.

LÆS OGSÅ: Hobro IK forlænger med anfører Simon Jakobsen

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet