ForsideHadsundFlot pinsestævne hos Bønderskovens Rideklub

Flot pinsestævne hos Bønderskovens Rideklub

- Annonce -

Flot pinsestævne hos Bønderskovens Rideklub

Pinsedagene bød igen på masser af heste, flotte ridt og god stemning, da Bønderskovens Rideklub afholdt det traditionsrige pinsestævne med deltagelse af ryttere fra både lokalområdet og resten af landsdelen.

Hen over weekenden dystede rytterne i spring, dressur, ponylege og ringridning, og der blev vist mange flotte præstationer på alle niveauer. Publikum kunne opleve både rutinerede ryttere og yngre talenter i aktion, mens stemningen omkring banerne var præget af fællesskab, spænding og stor opbakning.

De mange deltagere blev belønnet med flotte rosetter og sponsorpræmier fra lokale butikker, restauranter og virksomheder, som igen i år bakkede op om arrangementet.

Hos rideklubben glæder man sig over endnu en vellykket weekend.

– Vi vil gerne sige stor tak til alle tilskuere, hjælpere, ryttere og sponsorer, som har været med til at gøre pinsestævnet til en fantastisk weekend. Og samtidig et stort tillykke til alle de dygtige vindende ryttere, lyder det fra Bønderskovens Rideklub.

Et af weekendens højdepunkter var uddelingen af titlerne i de forskellige Bønderskovgård Cup-klasser, hvor rytterne konkurrerede om de samlede placeringer.

Bønderskovgård Cup 2026 i spring, sponsoreret af AB Rideudstyr og Bundgaard Guld & Sølv, blev vundet af Isabella Nielsen på Figther foran Isabella Thomsen på Vallentina og Merle Nielsen på Zafina.

I dressur for hest gik sejren til Chloe Nielsen på Courchevel AX, mens Kia Thomasen på Sir Samalos blev nummer to og Julie Maansen på Cici nummer tre.

I dressur pony blev det Maja Bonder Søndergaard på Jojp, der kunne tage sejren hjem foran Lærke Eriksen på Misty og Isabella Thomsen på Vallentina. Isabella Nielsen på Figther sikrede sig også en flot placering i klassen.

Rideklubben oplyser, at den fulde resultatliste kan ses på Bønderskovens Rideklubs Facebook-side.

Dressur cup vinder for hest Chloe Nielsen på Courchevel AX Foto: Privat
Dressur cup vinder for pony Maja Bonder Søndergaard på Ponyen Jojo Foto: Privat
Vinder af bedst udklædning fra lørdagens udklædning spring Olivia Kristiansen på Fiola som modtag en ærespræmie fra Horse fashion Aalborg. Foto: Privat
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler