ForsideMariagerfjordDagli’Brugsen i Assens: Vi er ikke lukningstruet

Dagli’Brugsen i Assens: Vi er ikke lukningstruet

- Annonce -

Dagli’Brugsen i Assens: Vi er ikke lukningstruet

Mariagerfjordposten.dk har modtaget følgende skriv af Laura Holm:

Sådan sagde uddeler Michael Nikolajsen i sin tale, da han søndag eftermiddag bød en masse glade kunder velkommen til årets julearrangement i Dagli’Brugsen i Assens.

Flere steder i landet lukker Dagli’Brugsens butikker, men i Assens er de heldige at have en god forretning med en sund økonomi. Det skyldes i særdeleshed, at mange er gode til at handle lokalt, og det er utrolig vigtigt, hvis også Dagli’Brugsen Assens skal fortsætte med at klare sig godt – særligt i disse tider.

”Tusinde tak til alle jer, som handler lokalt – vi gør os hver dag umage med at skabe en butik, som I kunder har lyst til at komme i – med fair priser og gode tilbud. Og med jeres lokale indkøb er I med til at bevare den gode udvikling for vores butik og vores by” siger Michael Nikolajsen, som samtidig roser sine ansatte, der altid møder kunderne med hjælpsomhed og smil. 

Mange var mødt op til årets julearrangement i Dagli’Brugsen i Assens. Foto: Laura Holm

Der var et flot fremmøde af både børn og voksne, og Dagli’Brugsens bestyrelse i Assens sørgede for servering af sodavand, gløgg og risalamande med masser af mandelgaver til de heldige. Der blev også uddelt præmier til vinderne af årets bon-julekonkurrence, som bød på alt lige fra chokolade, hamburgerryg og gavekurve.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet