ForsideMariagerfjordDanskernes digitale bekymring vokser: Frygter at miste adgang til konti, penge og...

Danskernes digitale bekymring vokser: Frygter at miste adgang til konti, penge og identitet

- Annonce -

Danskernes digitale bekymring vokser: Frygter at miste adgang til konti, penge og identitet

Frygten for cyberkriminalitet fylder hos danskerne, når de færdes online – særligt når det gælder pengepungen og den digitale hverdag. Nye tal fra en undersøgelse foretaget af Norstat på vegne af Samsung viser, at det især er frygten for at miste kontrollen over konti, økonomi og personlige oplysninger, der fylder hos de danske forbrugere. 

Cyberkriminalitet er ikke længere en fjern trussel for danskerne. En ny undersøgelse viser, at det især er de helt konkrete konsekvenser af hacking eller tyveri af personlige data, der skaber bekymring. Hele 68 procent frygter at miste adgangen til deres konti, hvis de bliver hacket, mens 66 procent er bekymrede for, at deres økonomiske oplysninger bliver stjålet. For danskerne handler digital sikkerhed dermed i stigende grad om noget helt jordnært; at kunne beholde kontrollen over deres penge, identitet og personlige oplysninger. 

Hvor går grænsen for, hvornår vores digitale hverdag føles utryg? Det spørgsmål bliver stadig mere relevant, i takt med at flere dele af vores liv er samlet på telefonen og bag digitale login. 

Nye tal fra en landsdækkende undersøgelse foretaget af Norstat på vegne af Samsung Danmark viser, at danskernes største digitale bekymringer er tæt knyttet til hverdagen. 64 procent frygter identitetstyveri, mens 61 procent er bekymrede for, at andre kan få adgang til deres data, hvis deres telefon bliver tabt eller stjålet.

Tallene peger derfor på, at det er de nære konsekvenser, der fylder: at blive låst ude af sine konti, få stjålet økonomiske oplysninger eller få sin identitet og sine personlige data misbrugt

Fra abstrakt trussel til konkret bekymring

Danskernes liv er i dag sammenvævet tæt med smartphonen, der fungerer som adgang til alt fra bank og betalinger til sociale relationer, billeder og personlige oplysninger. Derfor kan et sikkerhedsbrud også få langt større konsekvenser end blot at miste adgangen til en enkelt tjeneste.

Ifølge Søren Rinnov Østergaard, landechef for Samsung Danmark, viser tallene, at digital sikkerhed i dag handler om mere end teknologi:

”Vi har samlet en stor del af vores liv på vores digitale enheder, og derfor bliver sikkerhed også et spørgsmål om tryghed i hverdagen. Når danskerne især er bekymrede for at miste adgangen til deres konti eller få stjålet deres økonomiske oplysninger, viser det, hvor konkret cybertruslen opleves. Det handler ikke om en fjern risiko, men om ting, vi bruger og er afhængige af hver eneste dag,” siger Søren Rinnov Østergaard.

Tryghed skal følge med teknologien

Den stigende afhængighed af digitale enheder stiller samtidig større krav til, hvordan sikkerhed bliver tænkt ind i den teknologi, vi omgiver os med. Når telefonen både indeholder vores billeder, beskeder, betalingsoplysninger og adgang til en lang række tjenester, bliver det afgørende, at sikkerhed ikke bliver en eftertanke.

”Teknologien skal gøre det lettere at være digital uden samtidig at gøre brugeren mere sårbar. Sikkerhed skal være en integreret del af den oplevelse, vi giver forbrugerne, og man skal kunne have tillid til, at ens personlige oplysninger er beskyttet – også hvis telefonen bliver væk, eller nogen forsøger at få adgang til ens konto,” siger Søren Rinnov Østergaard.

Undersøgelsen tegner dermed et billede af danskere, der er meget bevidste om, hvad de risikerer at miste, hvis sikkerheden svigter. Cyberkriminalitet handler ikke længere kun om hackere og tekniske angreb – men om risikoen for at miste kontrollen over de digitale dele af hverdagen, som danskerne er blevet afhængige af.

Det frygter danskerne mest online

  • 68 procent frygter at miste adgangen til deres konti, hvis de bliver hacket.
  • 66 procent frygter, at deres økonomiske oplysninger bliver stjålet.
  • 64 procent frygter identitetstyveri.
  • 61 procent frygter, at andre får adgang til deres data, hvis deres telefon bliver tabt eller stjålet.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Norstat på vegne af Samsung Danmark og undersøger danskernes digitale adfærd og holdninger til sikkerhed og privatliv. Dataindsamlingen har fundet sted mellem d. 24. juli – 17. august 2026. Rundspørgen dækker Danmark (1010 respondenter i aldersgruppen 18-65+)

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler