DEBAT: Fortidens synder årsag til iltsvind i Mariager Fjord

Fortidens synder årsag til iltsvind i Mariager Fjord

Mariager Fjord blev i 100 år brugt som kloak for industrier og borgere i fjordens opland. Derfor ligger der enorme mængder fosforholdigt slam i den dybe del af fjorden. Den er derfor konstant ramt af iltsvind.

Af agronom Gunner Buck, Hadsund

–   I år oplevede vi det værste iltsvind i over 20 år i vores fjorde og kystnære farvande. Blandt andet Limfjorden og Mariagerfjord var hele september fastholdt i iltsvindets kvælende greb. Billeder af livløs havbund og lidende fisk har rystet mange danskere.

Det skrev Daniel Hauberg i et debatindlæg i Mariagerfjordposten søndag den 26. november under overskriften: Iltsvind skyldes primært kvælstof fra dansk landbrug. Hauberg er klima- og landbrugspolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Han fortsatte:

–   Hovedårsagen til iltsvind er som bekendt forurening med kvælstof i vandet. Her står dansk landbrugs udledning af gylle og gødning for langt størstedelen af kvælstoffet i vores mest iltsvindsramte fjorde og kystnære farvande. Det konkluderer både danske – og udenlandske forskere (citat slut).

Efter min bedste overbevisning er problemerne med iltsvind i fjorde og havområder langt mere nuancerede med adskillige årsager, der spiller sammen.

Mariagerfjord ramt af fortidens synder

Vi hører aldrig om iltsvind i Randers Fjord. Den fjord får vand fra Gudenå og Nørreå, som afvander langt, langt større landbrugsarealer, end vandløbene til Mariager Fjord gør.

Forskellen er, at Mariager Fjord er en tærskelfjord med en meget dyb inderfjord, der får et meget beskedent vandskifte med Kattegat, fordi yderfjorden fra Dania til Als Odde alene har dybde i sejlrenden og ellers er ganske lavvandet. Den dybe inderfjord skyldes åbenbart en kæmpemæssig isklump efter istiden.

Mariagerfjord ligner således mere en sø eller et nor, end øvrige østjyske fjorde gør – bortset fra Flensborg fjord, der har lidt af samme anatomi.

Mariagerfjord er den af de danske fjorde, der er mindst præget af landbrug i sit opland.

Der er mange udsagn om, at den dybe inderfjord rummer enorme mængder af fosforholdigt, organisk slam, som er tilført med industrispildevand, toiletskyl og andet spildevand fra boliger gennem de 100 år, der gik fra man fik vandskyllede toiletter og til man fik styr på rensning af spildevandet.

Derfor en stor ros til det store arbejde med at føre kloakker uden om fjorden og til det ret nye rensningsanlæg i Hadsund, hvorfra det rensede spildevand føres et godt stykke ud i Kattegat. Det gavner fjorden.

Men, der er vist aldrig gjort alvorligt mente tiltag til at fjerne – eller pumpe ilt ned i – de enorme mængder slam i dybet af inderfjorden, der betyder, at en del af fjorden altid er død, og at skellet mellem iltfattigt og iltrigt fjordvand bevæger sig op og ned afhængigt af vejrliget.

I 1997 var det en lang og meget varm periode, der fik fjorden til at kollapse, så der stank af svovlbrinte omkring det meste af fjorden – i hvert fald fra Hadsund til Hobro. Samme stank – som af rådden tang – kan man få i næsen næsten hver sommer, når man kører fra Assens til Mariager – altså langs den dybeste del af fjorden.

I 1997 blev skylden for fjordens ”bundvending” alene placeret på dansk landbrug med krav om afgift på kvælstofgødning, selv om alle omkring fjorden havde bidraget til at fjorden var en kloak.

Her er det værd at huske, at der skal flere næringsstoffer til at skabe vækst i alger og andre planter – primært kvælstof og fosfor. Og det er nok nemmere at fjerne fosfor, end det er at styre kvælstof. Men det glemmer hr. Hauberg i sin iver for igen at på placeret skylden for iltsvind på dansk landbrug.

Der er store mængder kvælstof opmagasineret i jorden. Derfor kan man ikke stoppe udledningen lynhurtigt som ved at lukke en vandhane. Det bildte miljøfolk og politikere ellers befolkningen ind i forbindelse med den første vandmiljøplan, selv om de godt vidste, at det ville tage årtier at stoppe / reducere udvaskningen af kvælstof.

Iltsvind andre steder

Hr. Hauberg fastslår, at 70 procent af kvælstoffet kommer fra landbruget, mens mindre end 10 procent kommer fra spildevand og industri. Samtidig kritiserer han landbrugets organisationer for at pege på andres skyld. ”Som altid peger de på udlandet og spildevand”, skriver han.

De 10 procent fra spildevand og industri er formentlig noget underestimeret. Sandheden er, at mængden af spildevand, der løber ud via overløb eller forsvinder ud af utætte kloakker, ikke bliver opgjort korrekt. Mange kommuner og vandselskaber rundt om i landet ”glemmer” at indberette, hvor meget, der er tale om.

Mange badestrande må lukkes om sommeren på grund af udledt kloakvand, og kanalerne omkring Christiansborg er ofte fyldt med københavnergylle, så borgere ikke kan svømme i kanalerne uden at møde lort.

Mange vil også kunne huske, at svømning i Limfjorden ved Aalborg måtte aflyses under sommerstævnet for gymnastik for få år siden. Det havde regnet, og der var for meget lort i vandet.

Det er tidligere meddelt, at det vil vare årtier, før Aalborg kommune har styr på deres overløb for spildevand.

Miljøstyrelsen overvåger iltsvind i de danske fjorde, kystvande og åbne havområder hvert år fra juni til november. Hvert år i slutningen af august, september, oktober og november udgives en større rapport om iltsvind.

Vedlagte kort viser iltsvind for perioden 6. – 21. september i år. Kraftigt iltsvind er markeret med rødt. Moderat iltsvind med orange og lavt iltsvind med gult.

Kraftigt iltsvind findes i Limfjorden, Mariager Fjord, Århusbugten og Issefjorden.

Langt de største områder findes imidlertid mellem Fyn, Langeland, Lolland og Falster mod nord og Tyskland mod syd. Dertil kommer et stort område mellem Møn og Bornholm.

Det vil sige at langt, langt de største områder med kraftigt iltsvind i danske farvande især må skyldes næringsstoffer fra Østeuropa og fra vore nabolande.

Det er i hvert fald en kendsgerning, at udledningen af kvælstof fra andre lande til Østersøen er mange gange større end udledningerne til Østersøen fra danske landbrug.

Kattegat får også tilført kvælstof både fra Østersøen og fra Vesterhavet via Skagerrak i mængder, der er mange gange større end udledningerne fra dansk landbrug.

Det strider ganske vist mod oplysningerne fra Danmarks Naturfredningsforening, der tilsyneladende arbejder målrettet på at få nedlagt store dele af dansk landbrug.

Miljøstyrelsens arbejde med iltsvind og rapporter om iltsvind findes her:
https://mst.dk/erhverv/rig-natur/naturen-i-danmark/vandmiljoe/havet/iltsvind

LÆS OGSÅ: Debat: Iltsvind skyldes primært kvælstof fra dansk landbrug