ForsideMariagerfjordDebat: Iltsvind skyldes primært kvælstof fra dansk landbrug 

Debat: Iltsvind skyldes primært kvælstof fra dansk landbrug 

- Annonce -

Iltsvind skyldes primært kvælstof fra dansk landbrug 

Af Daniel Hauberg, Klima- og landbrugspolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening 

I år oplevede vi det værste iltsvind i over 20 år i vores fjorde og kystnære farvande. Blandt andet Limfjorden og Mariager Fjord var hele september fastholdt i iltsvindets kvælende greb. Billeder af livløs havbund og lidende fisk har rystet mange danskere. 

Hovedårsagen til iltsvind er som bekendt forurening med kvælstof i vandet. Her står dansk landbrugs udledning af gylle og gødning for langt størstedelen af kvælstoffet i vores mest iltsvindsramte fjorde og kystnære farvande. De t konkluderer både danske – og udenlandske forskere.  

En international forskergruppe har netop endnu engang bekræftet det faktum, at dansk landbrug står for hele 70% af kvælstoffet i vores kystnære havområder og fjorde. Mindre end 10 % stammer fra bl.a. spildevand og industri, mens 20% kommer fra naturlige kilder, som vi ikke kan gøre noget ved. 

Landbrugets organisationer har selv presset på for at få de udenlandske eksperter til at tjekke de danske forskeres beregninger. Det har de nu gjort og kalder dem eksemplariske. Men alligevel fortsætter landbrugets organisationer ihærdigt med at påstå, at det er andres skyld, at der er for meget kvælstof i dansk hav. Som altid peger de på udlandet og spildevand.  

Hvis landbrugets organisationer reelt ønsker, at vi igen får et levende dansk hav med sunde fiskebestande, så bør de stoppe med at afspore debatten og i stedet lytte til de videnskabelige eksperter på området. De har i årtier advaret om, at hvis ikke vi reducerer kvælstofudledningen fra danske marker, så mister vi livet i store dele af det danske hav. Det ser vi ske nu i form af fiskedød og livløse fjorde.  

Der er ikke tid til flere undskyldninger – nu gælder det om at handle og redde vores danske havmiljø, inden det er for sent. Derfor bør regeringen og Folketingets partier straks følge de danske og udenlandske eksperters anbefalinger og sørge for en markant reduktion af landbrugets kvælstofforurening. Alternativet er en miljømæssig katastrofe i dansk hav, som kommende generationer skal bære konsekvenserne af. 

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet