ForsideHobro75-års jubilæum og butikker holder lukket

75-års jubilæum og butikker holder lukket

- Annonce -

75-års jubilæum og butikker holder lukket

Butiksgulv byttes ud med dansegulv lørdag d. 15. juni, når detailgiganten Matas holder 75-års jubilæumsfest. Derfor vil kunder komme til at gå forgæves, hvis de lægger vejen forbi en Matas-butik søndag d. 16. juni. Medarbejderne har nemlig fået fri, lyder det i en pressemeddelelse.

Jubilæumsfesten i Matas betyder, at samtlige 264 butikker landet over holder lukket søndag d. 16. juni, så medarbejderne på tværs af hele Matas kan snøre danseskoene og slå sig løs i Øksnehallen i København uden at skulle bekymre sig om morgendagen.

Matasbutikkerne over hele landet kommer til at stå tomme på søndag d. 16. juni, da medarbejderne har fået fri. Foto: Matas



’Vi glæder os hver eneste dag, over alle de dedikerede og dygtige ansatte vi har i Matas. For at markere vores taknemmelighed hylder vi vores medarbejdere med et brag af en fest på lørdag og lader søndagen være til restitution. Men selvom man ikke vil kunne møde vores medarbejdere i butikkerne på søndag, er matas.dk selvfølgelig altid åben – og vi har sørget for, at de digitale hylder er fyldt op’, siger landechef for Matas, Lise Ryevad.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler