ForsideHobroEdin Hajder vil investere i mennesker og relationer

Edin Hajder vil investere i mennesker og relationer

- Annonce -

Edin Hajder vil investere i mennesker og relationer
Ved kommunalvalget den 18. november 2025 stiller Edin Hajder op som kandidat for Socialdemokratiet i Mariagerfjord Kommune.

“Jeg hedder Edin Hajder, jeg er 51 år og bor i Hobro. Jeg er gift og har tre børn. Til daglig arbejder jeg som selvstændig / projekt- og udviklingskonsulent. Min fritid bruger jeg på fodbold, tid med familie og venner, rejser, bøger – og i det hele taget alt det, der giver energi og oplevelser,” fortæller han.

Hvorfor politik?
For Edin har interessen for politik dybe rødder i hans egne erfaringer.

“Jeg har på egen krop oplevet, hvor stor betydning politiske beslutninger har for menneskers hverdag. Det vækkede mit ønske om selv at tage ansvar og bidrage til forandringer.”

Han ser politik som et redskab til at gøre en reel forskel for mennesker i hverdagen:
“Jeg tror på, at fællesskab, tryghed og muligheder skabes bedst, når vi arbejder sammen. For mig handler politik om at skabe rammerne for et godt liv – for børn, unge og voksne. Det er den drivkraft, jeg tager med ind i arbejdet som politiker.”

Et stærkere Mariagerfjord
Når Edin ser på fremtidens Mariagerfjord, er det især fællesskab og udvikling, der står øverst på listen.

“Vi kan blive et endnu bedre sted at bo ved at styrke fællesskabet, skabe trygge rammer for børn, unge og familier, og sikre et arbejdsmarked og uddannelsesmuligheder, der giver alle en reel chance for at lykkes.”

For Edin er investering i mennesker den vigtigste vej frem:
“Når vi investerer i mennesker og relationer, skaber vi et stærkere fundament – både for nutiden og for fremtiden.”

Husk at stemme
Til slut sender Edin en opfordring:
“Vil du have indflydelse på, hvordan Mariagerfjord Kommune udvikler sig, så husk at stemme den 18. november – og sæt gerne dit kryds personligt på den kandidat, der repræsenterer dine værdier bedst.”

For Edin Hajder er det afgørende at investere i mennesker og relationer – til gavn for hele kommunen. Foto: Mariagerfjordposten.dk
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler