Af Emma Houe Mølgaard (D), Byrådsmedlem i Mariagerfjord Kommune
Modsvar til Per de Fries’ læserbrev
Efter lang debat ang. Per de Fries’ (lokal formand for Nye Borgerlige i Mariagerfjord) kommer jeg med min side af fortællingen.
Pers læserbrev er ikke et udsagn, jeg kan stå indenfor og tager derfor afstand fra det.
LÆS OGSÅ: Per de Fries: Nu kan jeg ikke længere forsvare at være stiltiende
Jeg har et godt samarbejde med Jens Henrik Kirk (C) og Jørgen hammer Sørensen (DF) og for den sags skyld også Venstre, så derfor er det ikke korrekt når Per udtaler følgende:
“Den seneste tids uro i byrådet Mariagerfjord, bunder i lang tids utilfredshed med samarbejdet, hvor særligt Jens-Henrik Kirk, har stået for den konfliktskabende adfærd. Jens Henrik Kirk er ganske enkelt ikke en troværdig samarbejdspartner.”
Jeg har på ingen måde haft en utroværdig eller konfliktskabende samarbejdspartner i Jens-Henrik i de seneste 2 år, vi har arbejdet sammen.
Et andet udsagn fra Per:
“Dette bryder Jens-Henrik Kirk så igen, ved at fremsætte ændringsforslag i pressen, og ikke i gruppen. Altså Jens-Henrik Krik er ligeglad med konstitutionsaftalen og smider aftalen under bussen, for egen vindings skyld.”
Dette udsagn er heller ikke korrekt – vi stod sammen i en alliance (C,DF og NB) og lavede et ændringsforslag og sendte det i pressen – altså Nye Borgerlige var med, da vi ikke ønskede alle de besparelser på ældre området, som udvalget foreslog. Vi ville spare lidt mere på ledelse og administration.
Et andet udsagn fra Per:
“I forhold til Jørgen Hammer Sørensen, må man så indrømme, at han trænger til en pause fra formandsposten. Umiddelbart er der bred utilfredshed med det område han er formand for.”
Jeg synes ikke Jørgen Hammer Sørensen trænger til en pause fra sin formandspost. Jørgen Hammer Sørensen står som et “skjold” for byrådet, og tager imod alle de angreb som borgerne kommer med i forhold til de opgravninger i vejene, vindmølleprojekter, biogasanlæg og sidst men ikke mindst planer om højhus. Alle projekter, som et næsten altid enigt byråd, vælger at lægge frem. De fleste andre byrådsmedlemmer bliver væk fra de borgermøder som giver konflikter. (Derfor er Jørgen Hammer Sørensen tit en hadet mand) Vi har kæmpet for, at han skulle beholde den formandspost.
Et andet udsagn fra Per:
“Nok må være nok, og jeg har stor sympati for, at øvrige byrødder/udvalgsmedlemmer ikke længere vil vende den anden kind til. Og det MÅ give Jens-Henrik Kirk stof til eftertanke, at han blev stemt ud 6 stemmer mod 1.”
Det er selvfølgelig en rigtigt træls situation, at vores lokale formand har stor sympati for de øvrige byrødder i denne konflikt, når Nye Borgerlige står på den anden side.