ForsideMariagerfjordEvaluering og næste trin for Ungeklimarådet i Mariagerfjord Kommune

Evaluering og næste trin for Ungeklimarådet i Mariagerfjord Kommune

- Annonce -

Evaluering og næste trin for Ungeklimarådet i Mariagerfjord Kommune

I anledning af at det siddende Ungeklimaråd i Mariagerfjord Kommunes valgperiode er udløbet, har fagenheden for Teknik og Miljø foretaget en evaluering af rådets første periode og sammenholdt dette med nationale erfaringer med kommunale ungeklimaråd.

På den baggrund skal Udvalget for Klima og Landdistrikter på udvalgsmødemøde den 3. oktober 2024 tage stilling til, om driften af Ungeklimarådet bør gentænkes som et Ungeklimanetværk.

Indstilling: Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Klima og Landdistrikter: At Ungeklimarådet i Mariagerfjord Kommune gentænkes og genetableres som et Ungeklimanetværk.

    Inddragelse: I sagens forberedelse har følgende aktører været inddraget:

    • Mariagerfjord Kommunes afgående Ungeklimaråd
    • Concito – Danmark Grønne Tænketank
    • Repræsentanter fra tre andre danske kommuner

    Se bilag for opsummering af konklusioner fra dialoger med ovenstående aktører.

    Sagsfremstilling
    Da det siddende Ungeklimaråds valgperiode er udløbet, har fagenheden for Teknik og Miljø foretaget en evaluering af det afgående ungeklimaråds arbejde. Evalueringen er foretaget ved at spørge de unge, hvad deres oplevelse med deltagelse i Mariagerfjord Kommunes ungeklimaråd har været. Endvidere har forvaltningen indhentet erfaringer fra en national undersøgelse vedrørende kommunale ungeklimaråd foretaget af Concito. Slutteligt har forvaltningen været i dialog med tre andre danske kommuner (Vejle, Gentofte og Aabenraa) med henblik på erfaringsudveksling om driften af kommunale ungeklimaråd. Disse lokale og nationale erfaringer med at drive ungeklimaråd er opsummeret i form af en række konklusioner i vedlagte baggrundsnotat.

    Fagenheden indstiller, at de ovenfor omtalte erfaringer benyttes til en gentænkning af ungeklimarådskonceptet herunder formål, format, facilitering og forankring forud for en ny rekrutteringsrunde. Både de lokale og nationale erfaringer med at drive de kommunale ungeklimaråd viser, at der er brug for en mere pædagogisk funderet faciliteringsindsats end hidtil antaget, for at rådets arbejde bliver velfungerende. Derfor har andre kommuner held med at drive ungeklimaråd i tæt samarbejde med folke-, gymnasie- eller ungdomsskole, hvor rådsarbejdet bliver let tilgængeligt for de unge, og den rette understøttelse sikres.

    Endvidere ses der en klar national tendens til, at de mere netværksbaserede og uformelle ungeklimaråd fungerer bedre end de traditionelle, mere formelle råd. Både lokale og nationale erfaringer viser, at det er svært at rekruttere og fastholde de unge i længerevarende, formaliserede forløb. Kortere, tidsafgrænsede og interessedrevne forløb passer bedre ind i de unges livsstil og hverdag. Igennem en mere netværksbaseret tilgang vil ungeinddragelsesindsatsen potentielt kunne berøre en større målgruppe, og rekruttering og fastholdelse af medlemmer vil kunne sikres bedre. Mere konkret vil forandringen betyde, at man går væk fra et klassisk årshjul med aftensmøder over til enkeltstående begivenheder eksempelvis temamøder eller hackathons – intensive seminarer – med fokus på enkeltstående klimaproblematikker.

    Fagenheden anbefaler at fastholde en formaliseret inddragelse af den yngre generation i klimarbejdet, fordi de alt andet lige skal løfte klimaarven, og fordi de ofte er mere forandringsparate i forhold til klima end ældre generationer.

    Da det nuværende Ungeklimaråd er afgående, er det en god lejlighed til at få konceptet gentænkt – forud for en ny rekrutteringsrunde – med henblik på en genetablering som et Ungeklimanetværk.

    I givet fald vil fagenheden indlede dialog med relevante ungdomsorganisationer bl.a. Ungdomsrådet under Mariagerfjord Ungdomsskole for – i tæt samarbejde med de unge – at finde et fremadrettet format. Det endelige format til blive forelagt Udvalget for Klima og Landdistrikter til orientering.

    Økonomi
    Der har årligt været afsat 15.000 kr. til at afholde udgifter forbundet med Ungeklimarådet. Det har fx været brugt til forplejning og medlemmernes deltagelse i Klimafolkemødet. Det foreslås at fastholde bevillingen på den nuværende niveau for at sikre rammer omkring afholdelse af netværksmøder m.m.

    Bilag
    Bilag 1 Sammenfatning af lokale og nationale erfaringer med kommunale Ungeklimaråd

    Print Friendly, PDF & Email
    - Annonce -

    EFTERLAD ET SVAR

    Indtast venligst din kommentar!
    Indtast venligst dit navn her

    Tidligere artikel
    Næste artikel
    RELATEREDE ARTIKLER
    - Annonce -

    Seneste artikler