ForsideHobroFischer solgt til Fredrikstad - Salget er et af klubbens største...

Fischer solgt til Fredrikstad – Salget er et af klubbens største salg

- Annonce -

Fischer solgt til Fredrikstad – Salget er et af klubbens største salg

Hobro IK har solgt den 22-årige målmand Jonathan Fischer. Jonathan Fischer skifter dermed græsgangene i Hobro ud med den bedste norske række og Fredrikstad, oplyser klubben i følgende pressemeddelelse.

Jonathan Fischer kom til Hobro IK i sommeren 2022, hvor han skiftede AB og 2. division ud med en tilværelse i Hobro. Her kom den blot 20-årige målmand til Hobro IK for at fortsætte sin udvikling, efter at have spillet over 70 førsteholdskampe for AB. Hobro IK stod klar med et fuldtidssetup og en klokkeklar plan for, hvordan udviklingen af den talentfulde unge målmand skulle foregå.

Jonathan Fischer blev i Hobro IK en del af målmandsteamet, hvor han i den første sæson stod i lære af Adrian Kappenberger, inden gennembruddet for alvor kom i den indeværende sæson. Den unge målmand med det store potentiale viste sig allerede flot frem i sæsonen 2022/2023, hvor Jonathan Fischer spillede i pokalkampene. Her viste Jonathan Fischer prøver på sin kunnen, da han med en stor præstation mod FC København var med til at tvinge de danske mestre ud i straffesparksafgørelse.

I denne sæson har Jonathan Fischer så slået sig fast som førstemålmand i Hobro IK, hvor han har været en sikker sidste skanse og været en stor del af, at holdet fra Mariagerfjord har præsteret så flot, som det er tilfældet. Med et stabilt højt niveau har Jonathan Fischer imponeret så meget, at mange klubber har fået øjnene op for, hvor dygtige en målmand han er og nu går turen så til den bedste norske række og Fredrikstad.

Teknisk chef Lars Justesen sender store roser efter Jonathan Fischer for tiden i Hobro IK:

– Fischer har lavet den ene flotte og overbevisende præstation efter den anden i denne sæson og har været ekstremt medvirkende til, at vi overvintrer på en tredjeplads. Der har aldrig været tvivl om Fischers niveau og potentiale, hvilket han har bevist i denne sæson samt pokalkampene i sidste sæson. Noget som resten af Danmark og Europa har fået øjnene op for. Fischer har været en fantastisk ambassadør for vores klub og med det kæmpe potentiale han besidder, tør jeg slet ikke drømme om, hvor langt han kan nå i hans fodboldtilværelse.

Med de flotte præstationer in mente samt betydningen af den dygtige målmand, skulle der derfor et stort bud på bordet, hvis Jonathan Fischer skulle sælges i dette vindue og netop det bud har klubben modtaget:

– Vi har ikke lagt skjul på, at et salg af Fischer krævede et bud af en vis størrelse, samt en pakke, der også tilgodeser Fischer. Netop det bud har vi modtaget fra Fredrikstad. Salget bliver et af klubbens største salg. Vi er stolte over at have været med til at forløse det store potentiale, som Fischer besidder og samtidig videreudvikle ham, så han nu er klar til et skifte, til den bedste norske række.

Jonathan Fischer, der i alt har spillet 24 kampe for Hobro IK siger selv om skiftet:

— Da jeg i 2022 stod overfor et klubskifte, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at Hobro IK var det rigtige sted for mig at fortsætte min udvikling. Gennem min tid i klubben er kun jeg blevet bekræftet i netop dette. En klub, hvor alle vil hinanden det bedste, men stadig presser hinanden til at yde maksimalt. Det er et sted, hvor jeg har følt stor tryghed og ro til at udvikle mig som spiller og som menneske og jeg er enormt stolt over de resultater, som vi har opnået som hold. Jeg har nydt hvert sekund af min tid i Hobro IK og jeg skylder klubben en stor tak, for at have troet på mig. Til sidst vil jeg gerne sige en stor tak til alle jeg har mødt på min vej i Hobro. I har hver og en betydet meget for mig og min tid i Hobro IK.

Jonathan Fischer bestod tidligere på ugen lægetjekket og skifter dermed pr. dags dato.

LÆS OGSÅ: MENY kåret til Årets Supermarked

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet