Flagermus i Hadsund søger bolig bygger
Kunne du tænke dig at give flagermusene en hjælpende hånd………
Der findes 17 forskellige arter af flagermus i Danmark, hvoraf ca. halvdelen af arterne er truet. Grunden til, at de er truet er, at mængden af insekter er faldende. Det sidste har Hadsund Dyrehave gjort alt for ikke sker, da man her i foråret har plantet ikke mindre en 300 nye træer og buske i fem store felter. Et tiltag der på sigt vil styrke biodiversiteten, og dermed give bedre betingelser for de insekter flagermusene lever af.
Der er flagermus i og omkring Hadsund Dyrehave, men Dyrehaven vil rigtig gerne skabe endnu bedre betingelser for dem, og dermed udbygge deres habitat i Dyrehaven.
Sidder der en handyman eller flagermusnørd derude et sted, som kunne tænke sig at give Hadsund Dyrehave en hjælpende hånd med at bygge en eller flere flagermus-redekasser, så finder du opskriften på nettet. Skriv evt. flagermus kasser på Google.dk så kommer der flere forslag til kasser.
Det er vigtigt at der anvendes rent fyrretræ (må ikke være trykimprægneret)
Er det noget for dig,- så er velkommen til at kontakte Palle Sund Kristensen på mail: sund2802@gmail.com. Oplys venligst tlf. nr., så vil du blive kontaktet for nærmere information og en snak om projektet.





