ForsideHobroBorgmesteren hejste flag i Døstrup Børnehus NaturligVis
Madgården Arden

Borgmesteren hejste flag i Døstrup Børnehus NaturligVis

- Annonce -

Borgmesteren hejste flag i Døstrup Børnehus NaturligVis

Torsdag den 5. marts var der en særlig begivenhed i Døstrup Børnehus NaturligVis, da borgmester Jesper Skov Mikkelsen lagde vejen forbi for at markere en vigtig milepæl for børnehuset.

Anledningen var, at institutionen endnu en gang er blevet Grønne Spirer-certificeret af Friluftsrådet, samtidig med at børnehuset for første gang har modtaget det blå Spring Ud-flag.

Ved en hyggelig forældrekaffe deltog børn, forældre og personale i flaghejsningen, hvor borgmesteren sammen med børnene hejste de to flag. Mange af børnene fulgte nysgerrigt med, da flagene langsomt gik til tops.

De to flag er en anerkendelse af institutionens arbejde med naturpædagogik. Grønne Spirer-flaget markerer det vedvarende fokus på naturen i hverdagen, mens Spring Ud-flaget har særligt fokus på børns sunde sansemotoriske udvikling, hvor naturen bruges som springbræt for leg og læring.

I Døstrup Børnehus NaturligVis er natur, bevægelsesglæde og sanseoplevelser en naturlig del af hverdagen. Naturen fungerer dagligt som læringsrum, hvor børnene gennem leg, bevægelse og nysgerrighed udvikler sig og oplever stærke fællesskaber.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler