Nordjyllands politi har fået flere anmeldelser om indbrud i udhus/garage i Assens.
Der har været indbrud på to forskellige adresser på Gartnervænget i Assens i tidsrummet fra tirsdag d. 11. oktober ca. kl. 23 til onsdag morgen ved 08-tiden.
Fra den ene adresse er hængelåsen klippet op på udhuset og der er stjålet en hækkeklipper og en benzindunk.
Fra den anden adresse på Gartnervænget er hængelåsen ligeledes klippet op og der er stjålet en dunk med benzin.
Derudover har der også været endnu et indbrud på Elmevej i et skur – her er tidsrummet fra tirsdag d. 4. oktober til i går d. 12. oktober om morgenen kl. 08. Hængelåsen på skuret er blevet afmonteret og der er stjålet to dunke med benzin.
Om der er sammenhæng til de tre unge gerningsmænd, som blev sigtet i går for indbrud i Assens, er der ingen oplysninger om endnu fra Nordjyllands Politi.
Har du set eller hørt noget mistænkeligt på Elmevej og Gartnervænget i Assens i ovennævnte tidsrum – vil Nordjyllands Politi meget gerne høre fra dig på 114.