ForsideHobroFlere indbrud i Hobro, Arden og Norup - tyvenes udbytte er dog...

Flere indbrud i Hobro, Arden og Norup – tyvenes udbytte er dog begrænset

Flere indbrud i Hobro, Arden og Norup – tyvenes udbytte er dog begrænset

- Annonce -

Politikommissær Mikkel Mitchell fra Nordjyllands Politi kan her til morgen, i døgnrapporten efter weekenden, fortælle om en del indbrud i bl.a. Hobro, Norup, Vester Doense og Arden – det er dog ikke det store udbytte gerningspersonerne kommer afsted med.

Mikkel Mitchell oplyser om anmeldelser på indbrud på følgende steder:

– Rosendalskolen på Døstrupvej i Hobro har i tidsrummet torsdag til fredag morgen haft indbrud ved at gerningspersoner har knust en rude og er kommet ind via denne vej – umiddelbart ser det ikke ud til at der er blevet stjålet noget.

– Rosendal Idrætsforum på Døstrupvej i Hobro har i tidsrummet torsdag til fredag haft indbrud. Ukendte gerningspersoner har opbrudt et vindue med et koben og har været inde og stjæle 80-90 kr. i mønter.

– Biecentret på Nordvestvej i Hobro har i tidsrummet torsdag til fredag haft indbrud i deres café. Gerningspersoner er kommet ind ved at opbryde en bagdør – der ser dog ikke ud til at være stjålet noget fra stedet.

LÆS OGSÅ: Tyverier fra flere varebiler i Arden

– IM Indbo på Lillegade i Hobro har haft indbrud i tidsrummet torsdag til fredag og gerningspersoner har skaffet sig adgang via forretningens hoveddør – der er stjålet omkring 100 kr. i kontanter.

– Vindblæs Friskole i Norup har haft indbrud fredag aften. Nordjyllands Politi får ved 21-tiden en melding om, at der er to gerningspersoner, som er ved at knuse en rude og fra musiklokalet er der blevet stjålet 4 guitarer af ukendt mærke.

– I et værksted på Smedehøjvej i Vester Doense har gerningspersoner opbrudt en port til værkstedet og knust en rude til lade bygning – der er endnu ikke overblik over, hvad der er blevet stjålet.

– En virksomhed på Myhlenbergvej i Arden har haft indbrud i tidsrummet fredag eftermiddag til lørdag morgen. Gerningspersoner har knust to ruder og er kommet ind i et opbevaringsrum hvorfra der er blevet stjålet ledning med kobbertråd.

– Har du set eller hørt noget i forbindelse med nogen af ovenstående indbrud – vil vi meget gerne høre fra dig på tlf.: 114, slutter Politikommissæren.

LÆS OGSÅ: Vind billetter med Mariagerfjordposten.dk til årets store nyhed: ’Musik i Østerskoven’ 

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet