ForsideHobroFodboldaften med Morten Bruun på Hobro Bibliotek

Fodboldaften med Morten Bruun på Hobro Bibliotek

- Annonce -

Fodboldaften med Morten Bruun på Hobro Bibliotek

Er du fodboldfan – eller bare glad for en god historie fra grønsværen? Så er der god grund til at finde din klubtrøje frem, når Hobro Bibliotek tirsdag den 28. oktober inviterer til en aften i fodboldens tegn med Morten Bruun som gæst.

De fleste fodboldinteresserede danskere vil kende Morten Bruuns stemme fra tv, hvor han i dag er en af landets mest erfarne og respekterede fodboldkommentatorer og eksperter. Men inden mikrofonen blev hans faste følgesvend, havde Bruun en flot karriere som professionel spiller – og ikke mindst som anfører for Silkeborg IF, hvor han nåede hele 424 kampe og var med til at vinde Superligaen i 1994. Han opnåede også 11 landskampe for Danmark og var en del af den legendariske EM-trup i 1992.

Siden har han arbejdet som træner, pressechef og kommentator – og i sine bøger På banen (1999) og Matchday (2019) har han delt ud af sin viden, passion og kærlighed til spillet.

Denne aften på Hobro Bibliotek har Morten Bruun pakket sportstasken med nostalgi, humor og masser af anekdoter fra sit liv i og omkring fodbolden. Der bliver rig mulighed for at høre om dansk fodbold gennem tiderne – med særligt fokus på de nordjyske klubber, som har sat deres tydelige præg på den nationale fodboldscene.

Så tag dit favoritholds trøje på, mød op til en hyggelig og inspirerende aften, og stil Morten Bruun dine egne spørgsmål om fodboldens verden.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler